Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser

OphævetVersion 2004-06-21fra 2004-06-21 til 2025-11-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2004/498@2004-06-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 116 af 14. februar 1994 om installation og plombering af hastighedsbegrænsere i lastbiler og busser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 467 af 12. juni 1995 og bekendtgørelse nr. 267 af 6. maj 1999, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således:

»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 92/6/EØF, EF-Tidende 1992, L 57, s. 27 og Kommissionens direktiv nr. 2001/11/EF, EF-Tidende 2001, L 48, s. 20.«

2. I § 4, § 7, § 8, § 10, nr. 4, § 14 og § 15, ændres »Trafikministeriet« til: »Justitsministeriet«.

3. I § 6, nr. 7, indsættes efter »udfærdigelse af«: »kontrolattest,«.

4. I § 8 indsættes efter »at installere, justere og plombere«: »samt kontrollere«.

5. I § 11, stk. 1, indsættes efter »skal installere, justere og plombere«: »samt kontrollere«.

6. Efter § 12 indsættes:

» § 12 a. I forbindelse med kontrol af hastighedsbegrænseren skal det kontrollerende værksted udstede en kontrolattest.

Stk. 2. Kontrolattesten skal indeholde følgende oplysninger:

1) Værkstedets navn og adresse eller værkstedets DK-nummer som fartskriverværksted,

2) fabrikat, stelnummer (17 cifre) samt registreringsnummer på bilen,

3) mærke og type på hastighedsbegrænseren,

4) erklæring om, at hastighedsbegrænseren er indstillet i overensstemmelse med § 1, stk. 3,

5) den kontrollerede maksimalhastighed, som ikke kan overskrides, jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, afsnit 7.01,

6) dækdimension,

7) dato for kontrollen, og

8) underskrift af den person, der har foretaget kontrollen.«

7. I § 13, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »installation/reparation«: »/kontrol«.

8. I § 13, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »installationen/reparationen«: »/kontrollen«.

9. § 16, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 6, § 11, § 12, stk. 1 og stk. 3, § 12 a, stk. 2, og § 13 straffes med bøde.«

10. § 18 ophæves.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 1. juni 2004 Lene Espersen /Michael Højer

Versioner

  1. 2004-06-21 · til 2025-11-28