Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension\n(Den supplerende pensionsydelse og overførsel af pension til udlandet)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2004/6@2004-01-15/da
Indhold
(Den supplerende pensionsydelse og overførsel af pension til udlandet)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002 om social pension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1185 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 1, udgår sidste pkt.
2. § 32, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Udbetaling af pension til pensionister med bopæl i udlandet kan ske ved overførsel til en konto i et dansk pengeinstitut eller efter pensionistens anmodning til et udenlandsk pengeinstitut. En eventuel merudgift, der er forbundet med overførsel af pensionen til et udenlandsk pengeinstitut, betales af pensionisten. Ved valg af dansk pengeinstitut overføres pensionen til disposition senest den sidste bankdag i måneden. Ved valg af udenlandsk pengeinstitut overføres pensionen således, at den bør være til disposition den sidste bankdag i måneden.«
3. I § 46 a ændres: »den supplerende engangsydelse« tre steder til: »den supplerende pensionsydelse«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2004 og har virkning fra den 1. januar 2004.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 7. januar 2004 Henriette Kjær /Mikael Lynnerup Kristensen