Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2004/795@2004-07-22/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1
3. Bilag 1
4. Bilag 2
5. Bilag 3
6. Bilag 4
7. Bilag 5
8. Bilag 6
9. Bilag 7
10. Bilag 8
11. Bilag 9
12. Bilag 10

I medfør af § 2, stk. 10 og 11, § 6, stk. 3 og 4, § 7, § 8, stk. 2 og 3, § 9, § 11, stk. 5 og 6, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 17, § 18, § 21, stk. 6, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, § 29, stk. 3 og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

Registrering

§ 1 . Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden kode, end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en årlig momsregistreret omsætning på mere end 20.000 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.

Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.

Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registeret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2004/2005.

Stk. 3. Anmeldelse til registeret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2004/2005. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.

Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 7.

.

Forarbejdningsanlæg

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 4. Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr. navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

Gødskning

§ 5. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde og med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end nul kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.

Stk. 2. For planperioden 2004/2005 udgør hele landet ét klimaområde.

Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis kravene for tildeling af tillægget er opfyldt og tilsagn om tillæg er meddelt, jf. §§ 6-8.

Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.

Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 6. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 5, stk. 4, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1) at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2003 og 2004) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 78,0 kg,

2) at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2005) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og

3) at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6.

Stk. 2. Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.

Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om

1) navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,

2) navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,

3) kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,

4) den planperiode kontrakten omfatter, og

5) kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved dateret underskrift.

Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 7. Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 6 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed .

§ 8. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N (Landscentret), på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landscentret eller hos Plantedirektoratet fra den 2. august 2004. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 6, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.

Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2004/2005 modtages på hverdage fra den 10. august 2004 til den 21. april 2005. Ansøgninger modtaget inden den 10. august 2004 betragtes som modtaget den 10. august 2004. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.

Stk. 3. Såfremt der allerede den 10. august 2004 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 9. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 10. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.

Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 21. april i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 11. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.

§ 12. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 13. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.

Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien » Andre dyrearter eller staldsystemer « i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 14. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte perioden fra 1. oktober i forrige planperiode til 30. september i indeværende planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.

Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003 eller nr. 84 af 12. februar 2004 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,3 dyreenheder pr. ha. pr. år.

§ 15. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. For blandinger, hvori indgår forarbejdet husdyrgødning, opgøres lagrene separat for husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning.

§ 16. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 19, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.

§ 17. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 18, stk. 1 og § 19, stk. 4 og 5 samt lovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.

§ 18. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1) svinegylle: 75 pct.

2) kvæggylle: 70 pct.

3) minkgylle: 70 pct.

4) dybstrøelse: 45 pct.

5) anden husdyrgødning: 65 pct.

Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 17.

Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 19. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 20, stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1) spildevandsslam: 45 pct.

2) komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

3) kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

4) pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.

5) urea: 100 pct.

6) have- og parkaffald: 0 pct.

Stk. 5. For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 40 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og stk. 5, 1. pkt.

Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 20. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

Overdragelse

§ 21. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 1.

Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 27, stk. 3.

Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 22. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af :

1) virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af :

1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 23. Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

Plantedække

§ 24. Virksomheden skal i efteråret 2005 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 6 procent af virksomhedens efterafgrøder. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, ensilage mv., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2003/2004. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Efterafgrødegrundarealet omfatter det areal, der i planperioden 2004/2005 er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2.

Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2005. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i stk. 2 nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder jf. stk. 2.

Stk. 5. Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2005, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 3, udgør 100 procent af det dyrkede areal med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder.

Stk. 6. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at bestemmelser i dette kapitel/denne bestemmelse fraviges.

Planlægnings- og regnskabskrav

§ 25. Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.

Stk. 2. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne.

Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4 skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om:

1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,

2) det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,

3) det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1, og

4) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved at afgivers dyr græsser på modtagers arealer eller ved levering af gødning.

Stk. 4. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlig bekræftelse på de i stk. 3 anførte oplysninger, jf. dog stk. 5, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 18, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder dog ikke for leverancer til biogas- og fællesanlæg.

Stk. 6. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:

1) det totale indhold af kvælstof,

2) det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og

3) oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 26. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for hver planperiode senest den 21. april foretage en planlægning, der viser arealer, der er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 24 stk. 1.

Gødningsleverandører

§ 27. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder skal indberetningen indeholde oplysninger om det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat til den enkelte virksomhed. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 21, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 28. Virksomheder registreret efter lovens § 2, og andre virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, og biogas- og fællesanlæg, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, samt forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvem, der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 2 . Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. november. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen af og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

Stk. 3. Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem trediemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. november. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.

§ 29. Indberetningen af de i § 27, stk. 1-3, og § 28, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

Nyregistrerede virksomheder

§ 30. For virksomheder, der ikke i planperioden 2003/2004 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 676 af 16. juli 2003 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2003/4 gælder:

1) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2004 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2004. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,

2) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2004 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2004. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og

3) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2004/2005, stilles der krav om 6 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 10 procent efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 24, stk. 2.

Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den arealmæssigt største af virksomhederne.

Almindelige bestemmelser

§ 31. Plantedirektoratet og fødevareregionerne fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet og fødevareregionerne give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 32. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, (Landscentret), bemyndiges til at træffe afgørelser i 1. instans om tildeling af brødhvedetillæg, jf. §§ 6-8. Ansøgning om tildeling af brødhvedetillæg skal indsendes til Landscentret.

Stk. 2. Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landscentret efter stk. 1.

Stk. 3. Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landscentrets sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 33. En afgørelse truffet af Landscentret, jf. §§ 6-8, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landscentrets afgørelser skal indsendes til Landscentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landscentret fortsat ikke finder, at betingelserne i § 6, stk. 1, er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse . Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Straffebestemmelser

§ 34. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1, § 5, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, § 6, stk. 4 , § 9, stk. 3, §§ 12-13, § 14, stk. 1 og 2, §§ 15-21, § 22, stk. 1, 2 og 4, § 23, § 24, stk. 1, 2 og 3, §§ 25-30 og § 31, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2004.

Underskrift 1

Plantedirektoratet, den 13. juli 2004 P.D.V. E.B. Preben V. Andersen /Pernille Balslev-Erichsen

Bilag 1

Bilagsoversigt Bilag 1 Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Bilag 2 Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent eller 10 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder Tabel 3 Grønne marker

Bilag 2

Bilag 1 Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 - 12 1 Vandet sandjord JB 1 - 4 Sandblandet lerjord JB 5 - 6 Lerjord JB 7- 9 Korrektion for udbytte

Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm

kg N/ha Ja/Nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Vårsæd til modenhed

Vårbyg 2 0 Ja 40 (44) 122 47 (52) 119 52 (57) 139 57 (63) 123 61 (67) 133 1,5

Vårhvede 2 0 Ja 40 (44) 125 47 (52) 122 52 (57) 143 57 (63) 129 61 (67) 139 1,7

Havre 0 Ja 40 95 47 91 52 111 57 96 61 106 1,5

Andre kornarter, vårsået 0 Ja 40 95 47 91 52 111 57 96 61 106 1,5

Majs til modenhed 0 Ja 50 137 64 142 68 161 80 155 85 166 1,5

Bælgsæd + korn, vårsået Maks. 50 % bælgsæd 13 Ja 31 60 38 49 43 65 48 44 51 51 0,5

Vintersæd til modenhed

Vinterbyg 2 0 Ja 50 (55) 156 54 (59) 147 58 (64) 165 66 (73) 150 70 (77) 159 1,2

Vinterhvede 2 0 Ja 50 (55) 157 64 (70) 159 68 (75) 178 80 (88) 169 85 (94) 179 1,3

Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 50 (55) 184 64 (70) 191 68 (75) 211 80 (88) 207 85 (94) 219 1,7

Vinterrug 2 0 Ja 41 (45) 115 53 (58) 115 53 (58) 129 62 (68) 115 66 (73) 124 1,2

Hybridrug 2 0 Ja 49 (54) 124 64 (70) 127 64 (70) 140 75 (83) 130 80 (88) 140 1,2

Triticale 2 0 Ja 41 (45) 138 53 (58) 138 53 (58) 151 62 (68) 138 66 (73) 147 1,2

Andre kornarter, efterårssået 0 Ja 41 115 53 115 53 129 75 130 80 139 1,2

Oliefrø

Vårraps 29 Ja 19 123 21 112 23 129 23 106 24 112 1,5

Vinterraps 29 Ja 19 157 27 168 27 168 32 175 34 178 1,5

Rybs 29 Ja 19 123 21 112 23 129 23 106 24 112 1,5

Solsikke 29 Ja 19 168 21 154 23 168 23 145 24 149 0

Sojabønner 25 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0

Oliefrø, andet

Gul sennep 29 Ja 19 123 21 112 23 129 23 106 24 112 1,5

Anden oliefrøart 29 Ja 19 123 21 112 23 129 23 106 24 112 1,5

Bælgsæd

Ærter 24 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0

Hestebønner 24 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0

Sødlupin 24 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0

Ærtehelsæd 24 Nej 50 0 50 0 50 0 50 0 50 0 0

Flerårig bælgsæd 24 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0

Anden bælgsæd til modenhed 24 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0

Hør og hamp

Oliehør 29 Ja 15 91 15 78 15 91 15 69 15 73 0

Spindhør 29 Ja 90 57 90 43 90 57 90 34 90 39 0

Hamp 29 Ja 120 104 120 104 120 104 120 104 120 104 0

Frøgræs

Rajgræs, alm. 11 Nej 12 145 12 145 12 145 12 145 12 145 0

Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 11 Nej 12 181 12 181 12 181 12 181 12 181 0

Rajgræs, ital. og hybrid 11 Nej 12 104 12 104 12 104 12 104 12 104 0

Rajgræs, ital. og hybrid 1. år, efterårsudlagt 11 Nej 12 140 12 140 12 140 12 140 12 140 0

Timothe 11 Nej 5 100 5 100 5 100 5 100 5 100 0

Hundegræs 11 Nej 9 181 9 181 9 181 9 181 9 181 0

E ngsvingel 11 Nej 8 109 8 109 8 109 8 109 8 109 0

Rødsvingel 11 Nej 8 113 8 113 8 113 8 113 8 113 0

Stivbladet svingel 11 Nej 8 109 8 109 8 109 8 109 8 109 0

Strandsvingel 11 Nej 8 172 8 172 8 172 8 172 8 172 0

Engrapgræs (marktype) 11 Nej 11 136 11 136 11 136 11 136 11 136 0

Engrapgræs (plænetype) 11 Nej 8 145 8 145 8 145 8 145 8 145 0

Alm. rapgræs 11 Nej 8 100 8 100 8 100 8 100 8 100 0

Andet markfrø

Kløver 74 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0

Lucerne 74 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 4

Kommen 29 Ja 11 118 11 118 11 118 11 118 11 118 4

Valmue 29 Ja 5 121 8 119 9 136 9 113 9 118 4

Spinat 29 Ja 12 145 15 142 17 163 17 140 17 145 0

Bederoer 29 Ja 20 181 20 181 20 181 20 181 20 181 0

Andet markfrø til udsæd 29 Nej - 109 - 109 - 109 - 109 - 109 0

Kartofler

Læggekartofler 11 Ja 250 109 275 100 300 118 300 95 300 100 0,2

Stivelseskartofler 11 Ja 350 168 400 163 450 186 450 163 450 168 0,2

Spisekartofler 11 Ja 300 146 375 146 400 164 400 141 400 146 0,2

Kartofler, andre 11 Ja 350 168 400 163 450 186 450 163 450 168 0,2

Fabriksproduktion

Roer til fabrik 15 Ja 350 113 425 107 500 127 500 104 500 109 0,1

Andre industriafgrøder/ rodfrugter 15 Ja - 118 - 118 - 118 - 118 - 118 0

Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 - 12 1 Vandet sandjord JB 1 - 4 Sandblandet lerjord JB 5 - 6 Lerjord JB 7- 9 Korrektion for udbytte

Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm

kg N/ha Ja/Nej Netto fe/ha kg N/ha Netto fe/ha kg N/ha Netto fe/ha kg N/ha Netto fe/ha kg N/ha Netto fe/ha kg N/ha kg N/ netto fe

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Afgrøder til tørreindustrien

Græs/kløvergræs til fabrik (omdrift) 3 74 Nej 11 256 13 311 15 365 14 338 14 338 30

Lucerne til slæt (inkl.til eget foder) 3 74 Nej 11 0 13 0 15 0 14 0 14 0 0

Lucerne med min. 25 % græs til slæt (inkl. til eget foder) 3 74 Nej 11 68 13 68 15 68 14 68 14 68 0

Helsæd, vår

Vårbyg, helsæd 0 Ja 4600 123 5400 117 6000 136 6700 120 6700 124 -

Vårhvede, helsæd 0 Ja 4600 123 5400 117 6000 136 6700 120 6700 124 -

Havre, helsæd 0 Ja 4600 101 5400 94 6000 113 6700 97 6700 101 -

Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 4600 123 5400 117 6000 136 6700 120 6700 124 -

Bælgsæd + korn, helsæd 13 Ja 4600 60 5400 53 6000 72 6700 56 6700 61 -

Ærtehelsæd 24 Nej 4600 0 5400 0 6000 0 6700 0 6700 0 -

Silomajs 0 Ja 8000 157 8000 143 9000 170 8900 147 9400 158 -

Helsæd, vinter

Vinterbyg, helsæd 0 Ja 5300 157 5800 148 6200 165 7000 149 7500 159 -

Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6000 168 8000 172 8000 186 10000 181 10000 186 -

Vinterrug, helsæd 0 Ja 4400 118 5700 116 5700 130 6600 115 7000 123 -

Triticale, helsæd 0 Ja 4400 140 5700 139 5700 152 6600 138 7000 146 -

Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 4400 118 5700 116 5700 130 6600 115 7000 123 -

Korn, grønkorn

Vårbyg, grønkorn 0 Ja 2300 97 3000 96 3000 110 3350 93 3350 98 -

Havre, grønkorn 0 Ja 2300 97 3000 96 3000 110 3350 93 3350 98 -

Vårhvede, grønkorn 0 Ja 2300 97 3000 96 3000 110 3350 93 3350 98 -

Blandkorn, vårsået, grønkorn 0 Ja 2300 97 3000 96 3000 110 3350 93 3350 98 -

Bælgsæd + korn, grønkorn 13 Ja 2300 56 3000 55 3000 69 3350 53 3350 57 -

Vinterbyg, grønkorn 0 Ja 3000 118 4000 122 4000 136 5000 131 5000 136 -

Vinterhvede, grønkorn 0 Ja 3000 118 4000 122 4000 136 5000 131 5000 136 -

Vinterrug, grønkorn 0 Ja 3000 118 4000 122 4000 136 5000 131 5000 136 -

Triticale, grønkorn 0 Ja 3000 118 4000 122 4000 136 5000 131 5000 136 -

Blandkorn, efterårssået, grønkorn 0 Ja 3000 118 4000 122 4000 136 5000 131 5000 136 -

Græsafgrøder, permanent

Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 4 74 Nej 800 27 800 27 800 27 800 27 800 27 -

Permanent græs med lavt udbytteniveau 4 74 Nej 1800 72 800 72 1800 72 1800 72 1800 72 -

Permanent græs med normalt udbytteniveau 4 74 Nej 3000 140 1800 140 3000 140 3000 140 3000 140 -

Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N) 5 74 Nej 2200 80 3000 80 2200 80 2200 80 2200 80 -

Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) 5 74 Nej 800 0 2200 0 800 0 800 0 800 0 -

Græs i omdrift

Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+6 74 Nej 6000 249 6250 252 7500 263 6500 254 6500 254 -

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+6 74 Nej 5000 55 5500 60 6500 70 6500 70 6500 70 -

Græs uden kløver (omdrift) 4+6 74 Nej 6500 313 7000 322 8500 349 7500 331 7500 331 -

Ekstensivt græs og kløvergræs (omdrift) 74 Nej 3500 109 3500 109 3500 109 3500 109 3500 109 -

Græs før vårsåede afgrøder 7 0 Nej 2000 91 2000 91 2000 91 2000 91 2000 91 -

Græs til udegrise 74 Nej - 140 - 140 - 140 - 140 - 140 -

Andre foderafgrøder

Fodersukkerroer 15 Ja 9000 168 12000 181 12000 195 13000 181 13000 186 -

Kålroer 15 Ja 7000 163 8500 163 8500 177 8500 154 8500 159 -

Fodermarvkål 15 Ja 7000 109 8500 109 8500 109 8500 109 8500 109 -

Kløver, afgræsning 74 Nej 5000 75 5500 75 6500 75 6500 75 6500 75 -

Lucerne, afgræsning 74 Nej 5000 75 5500 75 6500 75 6500 75 6500 75 -

Lucerne med min. 25 % græs, afgræsning 74 Nej 5000 75 5500 75 6500 75 6500 75 6500 75 -

Vikke, afgræsning 74 Nej 5000 75 5500 75 6500 75 6500 75 6500 75 -

Flerårig bælgsæd, afgræsning 24 Nej 5000 75 5500 75 6500 75 6500 75 6500 75 -

Anden bælgsæd, afgræsning 24 Nej 5000 75 5500 75 6500 75 6500 75 6500 75 -

Udlæg og efterafgrøder

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 8 0 Nej 4000 163 4250 168 5500 190 3900 161 3900 161 -

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs høstet senest 1. august 8+9 0 Nej 2300 111 2500 115 2600 117 2200 110 2200 110 -

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 8+10 0 Nej 1000 53 1000 53 1100 54 1000 53 1000 53 -

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 8 0 Nej 3500 125 3750 128 5000 139 3400 124 3400 124 -

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 8+9 0 Nej 1800 79 2000 81 2100 82 1700 78 1700 78 -

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 8+10 0 Nej 1000 33 1000 33 1100 34 1000 33 1000 33 -

Andre efterafgrøder end græs/kløvergræs til foder 0 Nej 1000 53 1000 53 1100 54 1000 53 1000 53 -

Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 Nej 4,2 159 4,5 168 5,4 192 4,2 159 4,2 159 30

Pligtige efterafgrøder 11 12 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 12 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Efterslæt efter brak 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 – 12 1 Vandet jord alle jordtyper Sandblandet lerjord JB 5 – 6 Lerjord JB 7- 9 Korrektion for udbytte

Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm

kg N/ha Ja/Nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Grønsager, friland, særlige støtterettigheder

Asier 25 Ja - 150 - 135 - 150 - 125 - 130 -

Asparges 25 Nej - 150 - 150 - 150 - 150 - 150 -

Bladselleri 25 Ja - 230 - 215 - 230 - 205 - 210 -

Blomkål 25 Ja - 270 - 255 - 270 - 245 - 250 -

Broccoli 25 Ja - 230 - 215 - 230 - 205 - 210 -

Courgette, squash 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 145 -

Grønkål 50 Ja - 200 - 185 - 200 - 175 - 180 -

Gulerod 25 Ja 400 140 400 125 400 140 400 115 400 120 0,1

Hvidkål 50 Ja - 300 - 285 - 300 - 275 - 280 -

Kinakål 25 Ja - 210 - 195 - 210 - 185 - 190 -

Knoldselleri 50 Ja - 250 - 235 - 250 - 225 - 230 -

Løg 0 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 160 -

Pastinak 25 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 160 -

Rodpersille 25 Ja - 180 - 165 - 180 - 155 - 160 -

Porre 25 Ja - 240 - 225 - 240 - 215 - 220 -

Rosenkål 50 Ja - 255 - 240 - 255 - 230 - 235 -

Rødbede 25 ja - 195 - 180 - 195 - 170 - 175 -

Rødkål 50 Ja - 280 - 265 - 280 - 255 - 260 -

Salat 25 Ja - 165 - 150 - 165 - 140 - 145 -

Savoykål, spidskål 25 ja - 280 - 265 - 280 - 255 - 260 -

Spinat 25 Ja - 135 - 120 - 135 - 110 - 115 -

Sukkermajs 25 Ja - 170 - 155 - 170 - 145 - 150 -

Ærter, konsum 25 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Grønsager, andre 25 Ja - 280 - 265 - 280 - 255 - 260 -

Krydderurter

Bladpersille 25 Ja - 220 - 205 - 220 - 195 - 200 -

Purløg 50 Ja - 315 - 300 - 315 - 290 - 295 -

Krydderurter, andre 25 Ja - 220 - 205 - 220 - 195 - 200 -

Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrøden Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 - 12 1 Vandet sandjord JB 1 - 4 Sandblandet lerjord JB 5 - 6 Lerjord JB 7- 9 Korrektion for udbytte

Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm

kg N/ha Ja/Nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Græs og plantedække på udtagne marker

Brakmarker 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Brak i randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Vildtblanding 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Spildfrø 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 -

Brak - olieræddike 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Udyrkede arealer

Udyrket mark 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning

”Skovtilplantning” 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

20-årig udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

20-årig udtagning med skov 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Miljøgræs brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Vådområder brugt som udtagning 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning

Nedsættelse af kvælstoftilførsel 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Sprøjtefri randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0

Ekstensive, randzoner 0 Nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 1 JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2 Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3 Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. 4 For tildeling af kvælstofkvote til græs/kløvergræs i omdrift, permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum af antal græssende dyreenheder pr. ha. 5 Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ- tilsagn indgået i 2002 eller tidligere, jf. § 14, stk. 3-5. 6 For at normen for ”kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)”, ”kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)” eller ” græs uden kløver (omdrift)” kan anvendes, skal arealet benyttes med minimum det antal dyreenheder, der er anført i oversigtstabellen. 7 Normen kan anvendes, når der tages et slæt senest 1. maj forud for en forårssået afgrøde som f.eks. silomajs. 8 For udlæg og efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på et areal, der minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen. 9 Til udlæg og efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august. 10 Til udlæg og efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august. 11 Forfrugtsvirkning af »pligtige efterafgrøder« jf. § 24 på 12 kg. N pr. hektar efterafgrøder dyrket i efteråret 2004 trækkes fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2004/2005. 12 Til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i hektarstøtteansøgningen i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 5, 7, 9, 11 og 13) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne nr. 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne nr. 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi. Jordtype: Jordtypen angives på basis af jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssigeprincipper. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning, jf. 25, stk.3. Normer for græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, efterslæt samt udlæg af græs og kløvergræs Indplacering af græs og kløvergræs i omdrift sker efter kløverprocent og benyttelse. Hvis der ikke på virksomheden kan dokumenteres en benyttelse svarende til minimum 2,0 græssende dyreenhed pr. ha for ”Kløvergræs med under 50 pct. kløver” og ”Kløvergræs med over 50 pct. kløver” samt 2,5 dyreenhed for ”Græs, uden kløver (omdrift)”, jf. Oversigtstabellen, skal normen for ”Ekstensivt græs og kløvergræs (omdrift)” anvendes. Hvis græsset ikke benyttes, kan afgrøden ikke tildeles norm. Indplacering af permanent græs sker ligeledes efter benyttelsen i Oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle typer af græs, hvor der tildeles kvælstofkvote og for græs, der er omfattet af MVJ-ordning. Undtaget herfra er dog ”pligtige efterafgrøder”. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til det minimum antal græssende dyr angivet i Oversigtstabellen. Tages et eller flere slæt græs på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i Oversigtstabellen angivne andele pr. slæt. Antallet af FE pr. græssende dyreenhed i slæt + afgræsning kan ikke overstige 4500 FE pr. græssende dyreenhed. Normerne for vedvarende græs skal anvendes, når græsmarken har henligget eller påtænkes henlagt i 5 år eller mere. Udlæg og efterslæt af græs og kløvergræs kan kun tildeles en kvælstofnorm, hvis der kan dokumenteres en minimumbenyttelse jf. oversigtstabellen. Såfremt et udlægsareal ikke kan oppebære en norm henføres det til ”Udlæg og efterafgrøder til grøngødning” Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes

Afgrødekategori Andele som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1) eller Minimum antal græssende dyreenheder (ha) 2)

Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift) 0,33 2,0

Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 0,33 2,0

Græs uden kløver (omdrift) 0,33 2,5

Ekstensivt græs og kløvergræs (omdrift) 0,50 1,4

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter grønkorn o. lign. høstet i maj/juni 0,33 1,6

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter helsæd/ frøgræs høstet inden 1. august 0,50 0,9

Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs høstet efter 1. august 1,00 0,4

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter grønkorn o. lign. høstet i maj/juni 0,33 1,4

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd/frøgræs høstet inden 1. august 0,50 0,5

Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn/frøgræs høstet efter 1. august 1,00 0,4

Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,3

Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,8

Vedvarende græs, meget lavt afgræsningsniveau 1,00 0,3

Vedvarende græs, lavt afgræsningsniveau 1,00 0,6

Vedvarende græs, normalt afgræsningsniveau 4) 0,50 1,2 1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1.00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. 3) Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 4) På særligt produktive vedvarende græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

Bilag 3

Bilag 1 Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes. Asketis Cardos Cliff Complet Gefion Grommit Hereward Heroldo Kris Opus Pelleas Penta Pentium Shamrock Terra Tommi Ure

Bilag 4

Bilag 1 Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrøden Alle jordtyper

1 2 3 4

Kg N/ha Ja/nej Kvælstofnorm Kg N/ha

Medicinplanter

Solhat 0 Nej 75

Medicinplanter, andre 0 Nej 80

Havefrø

Chrysanthemum Garland 30 Ja 60

Dild 30 Ja 90

Kinesisk kål 30 Ja 140

Karse 30 Ja 120

Roquette 30 Ja 110

Radis 30 Ja 120

Bladbede, rødbede 30 Ja 210

Grønkål 30 Ja 160

Gulerødder 30 Ja 160

Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja 200

Persille 30 Ja 210

Kørvel 30 Ja 180

Majroe 30 Ja 160

Pastinak 30 Ja 120

Skorzonerrod 30 Nej 150

Havrerod 30 Ja 150

Purløg 30 Ja 120

Timian 30 Ja 120

Blomsterfrø 30 Ja 60

Andet havefrø 30 Ja 100

Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )

Buske og træer 0 Nej 150

Stauder 0 Nej 300

Blomsterløg 0 Nej 300

En-årige planter 0 Nej 300

Frugt og bær

Melon 25 Ja 135

Græskar 25 Ja 135

Rabarber 50 Nej 100

Jordbær 0 Nej 80

Solbær og ribs 0 Nej 160

Stikkelsbær 0 Nej 100

Brombær 0 Nej 100

Hindbær 0 Nej 100

Blåbær 0 Nej 100

Anden buskfrugt 0 Nej 85 Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrøden Alle jordtyper

Træfrugt

Kirsebær og blomme, Uden undervækst 0 Nej 100

Kirsebær og blomme, Undervækst af græs 1 0 Nej 150

Hyld 0 Nej 200

Hassel 0 Nej 85

Æble 0 Nej 140

Pærer 0 Nej 140

Druer 0 Nej 140

Anden træfrugt 0 Nej 100

Væksthuskulturer 2

Tomat 2 0 Nej 2350

Agurk 2 0 Nej 2100

Salat 2 0 Nej 900

Andre grønsager 2 0 Nej 800

Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100

Potteplanter 2 0 Nej 950

Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2 0 Nej 300

Småplanter (1-årige) 2 0 Nej 300

Lukket system 1 (en-årige) 1 0 Nej Udbragt mængde

Lukket system 2 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 3 0 Nej Udbragt mængde

Andre specialafgrøder

Containerplads 1 (frugtbuske) 4 0 Nej 550

Containerplads 2 (en-årige) 4 0 Nej 550

Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4 0 Nej 550

Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde

Trækulturer

Skovdrift, alm. 0 Nej 0

Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15

Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 0 Nej 0

Juletræer (inkl. pyntegrønt) 0 Nej JB 2 og 4 - 12 JB 1 + 3

75 100

Energiskov og anden produktion

Lavskov 0 Nej 35

Pil 0 Nej 75

Poppel 0 Nej 75

El 0 Nej 75

Særlige kulturer til energi og anden produktion

Elefantgræs 0 Nej 75

Rørgræs 0 Nej 75

Øvrige afgrøder

Øvrige afgrøder 0 Nej 60

Naturarealer, etableret efter driftsloven 0 Nej 0 1 Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2 Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3 Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4 En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i hektarstøtteordningen i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.

Bilag 5

Bilag 2 Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 stk. tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,2–30 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 30–102 kg Salgsbilag i perioden 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 stk. moderfår eller ged Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Bilag 6

Bilag 2 Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager)

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 60,3 55,4

Bindestald med riste Gylle 128,0

Sengestald med fast gulv Gylle 118,9

Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 124,1

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 121,5

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 128,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 80,9 46,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 80,9 48,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 80,9 47,9

Trædeudmugning Gylle 127,3

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 49,8 45,5

Bindestald med riste Gylle 105,5

Sengestald med fast gulv Gylle 98,0

Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 102,2

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 100,1

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 105,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 66,3 38,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 66,3 40,3

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 66,3 39,4

Trædeudmugning Gylle 104,7

1 årsammeko uden opdræt 1 )

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 27,5 22,9

Bindestald med riste Gylle 56,1

Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 61,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 39,9 20,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,9 21,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,9 20,6

Trædeudmugning Gylle 59,1

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2)+ 3)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 23,1

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 23,1

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 17,5 17,0

Bindestald med riste Gylle 38,2

Sengestald med fast gulv Gylle 35,5

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 37,0

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 36,3

Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 39,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 38,5

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 25,3 13,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 25,3 14,5

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 25,3 14,2

Trædeudmugning Gylle 38,4

Spaltegulvbokse Gylle 35,4

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 17,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 17,6

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 13,0 12,6

Bindestald med riste Gylle 28,2

Sengestald med fast gulv Gylle 26,2

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 27,4

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 26,8

Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 29,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 28,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 18,8 10,2

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 18,8 10,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 18,8 10,4

Trædeudmugning Gylle 28,4

Spaltegulvbokse Gylle 26,1

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2) +4)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 10,8

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 10,8

1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2 ) +4)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 11,6 9,8

Bindestald med riste Gylle 23,7

Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,0

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,2

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 16,1 8,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 16,1 9,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 16,1 8,8

Trædeudmugning Gylle 24,0

Spaltegulvbokse Gylle 21,9

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5)

Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,0

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,0

1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)

Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 8,4 8,3

Bindestald med riste Gylle 18,4

Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 18,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 11,8 6,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 11,8 7,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 11,8 6,8

Trædeudmugning Gylle 19,1

Spaltegulvbokse Gylle 17,0

1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 6)+7)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,8

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 16,1

Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 3,9 9,5

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,7 11,0

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,7 10,8

Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 13,9

Bidrag fra farestald 6 )

Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 7,2

Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,4

Løsdrift, fast gulv Fast gødning + ajle 2,5 3,0

Løsdrift, delvis spaltegulv Fast gødning + gylle 1,3 4,7

Friland 8) Anden husdyrgødning 9,2

10 smågrise, 7,2-30 kg 9)

Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 5,2

Fuldspaltegulv Gylle 4,8

Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,9

Fast gulv Fast gødning + ajle 1,4 2,1

Dybstrøelse Dybstrøelse 3,0

10 producerede slagtesvin, 30-102 kg 9)+10)

Fuldspaltegulv Gylle 26,1

Delvis spaltegulv Gylle 27,5

Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 26,7

Fast gulv Fast gødning + ajle 8,3 12,3

Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 9,4 13,7

Dybstrøelse Dybstrøelse 18,7

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

Produktionstid, 32 dage 11) Dybstrøelse 20,1

Produktionstid, 35 dage 11) Dybstrøelse 26,2

Produktionstid, 40 dage 11) Dybstrøelse 36,1

Produktionstid, 45 dage 11) Dybstrøelse 45,9

Skrabekyllinger, 56 dage Dybstrøelse 38,1

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage Dybstrøelse 72,6

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 29,1

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 52,9

Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 11,2

Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 34,4

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 12)

Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 18,0 27,1

Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 54,1

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,0 28,6

Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 54,9

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,1 29,0

Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 14,5 48,8

Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 54,2

Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 55,5

Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 64,4

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 48,2 17,8

Hønniker, 100 stk. produceret

Konsum, bure, produktionstid 119 dage Fast gødning 5,5

Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 7,4

Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,6

Pelsdyr, 1 årstæve

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 2,5

Mink, bure (grusbund) Fast gødning 0,9

Ræve og finnraccoon (grusbund) Fast gødning 2,2

Heste

1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 20,6

1 voksen årshest, 300 - mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,1

1 voksen årshest, 500 - mindre end 700 kg Dybstrøelse 42,7

1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 52,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

Får Dybstrøelse 14,2

Mohairgeder Dybstrøelse 11,3

Kødgeder Dybstrøelse 13,8

Malkegeder Dybstrøelse 14,3

Andre dyrearter eller staldsystemer 13) kg N pr. dyreenhed

Kvæg, andre staldsystemer 100,0

Svin, andre staldsystemer 100,0

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0

Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0

Heste, andre staldsystemer 100,0

Andre dyrearter 100,0 1) For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race. 2) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 5) For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtighedsstalden og 30 % i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 102 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,15. 10) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning t il s lagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 11) Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre. 12) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5 × (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. 13) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr.dyreenhed.

Bilag 7

Bilag 2 Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:

Malkekøer, tung race:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 8528 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,6 % af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) – 1,7) / 132,7

Malkekøer, Jersey:

Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6004 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,0 % af kvælstoffet i gødningen.

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) – 1,0) / 109,3

Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race):

Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0562) + 1,48) / 1,82

Årsopdræt /småkalv 0-6 mdr., Jersey):

Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0433) + 1,14) / 1,4

Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race):

Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0562) + 1,48) / 3,39

Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey):

Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0433) + 1,14) / 2,5

1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race):

Type 1*: Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 * ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder

Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: (( FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0287)) / 11,6

I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey):

Type 1*: Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 * ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder

Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0287)) / 8,5

Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:

Type 1*: Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor: (1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1280 * ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.)

Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 24,3

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:

Type 1*: Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang)² – (vægt, ind) 2 )) / 1007 * ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.)

Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,9

Søer:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250 – 1,50 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 27,2 1) 1) Såfremt der kun anvendes fodeblandinger deklareret med FE sv . sættes FE lig FE sv .Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE dr anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv ogFE dr , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit afde anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE dr × FE dr pr. årsso) / (FE sv + FE dr )

Smågrise:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (18,3 + 0,195 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 583

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,583

Slagtesvin:

Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

((afgangsvægt – indgangsvægt) x (18,3 + 0,195 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3170

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((slagtevægt ´ 1,31 – indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,17

Slagtefjerkræ:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/31,4

Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/41,1

Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/56,8

Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/72,3

Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4

Slagtekyllinger, økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0

Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1

Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8

Ænder: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3

Gæs: ((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4))/56,1

Høns og hønniker:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/88,5

Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/93,3

Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/85,3

Burhøns: ((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/72,9

HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne x protein pct. i foder x 0,16) – (kg æg pr. årshøne x 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/105,1

Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7

Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9

Mink:

Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/201

Bilag 8

Bilag 2 Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer 74

Sukkerroer 60

Kålroer 102

Turnips 115

Rod + top 127

Roetop, frisk 190

Roetop, ensilage 225

Kålroetop 241

Top + pulpetter 180

Top + halm 204

Top + halm + pulpetter 200

Helsæd + top 155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter 148

Ensilerede roer + halm 112

Gulerødder og kartofler

Gulerødder 108

Kartofler 91

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring 288

Lucerne i blomst 296

Lucerne efter blomstring 332

Kløvergræs

Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver 238

Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver 231

Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver 222

Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver 247

Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver 240

Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver 231

Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver 255

Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver 248

Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver 240

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 225

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 251

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 274

Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding 226

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 238

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 266

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding 218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 244

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 267

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding 218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 236

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 267

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl. 238

Italiensk rajgræs, forår, midt 216

Italiensk rajgræs, forår, sen 203

Italiensk rajgræs, efter helsæd 211

Italiensk rajgræs, efter korn 222

Enggræs

Varigt enggræs 232

Græs

Græs, 6-8 cm 230

Græs, 12-15 cm 223

Græs, 20-25 cm 214

Helsæd, frisk

Galega 280

Hvidkløver, begyndende blomstring 238

Rødkløver, begyndende blomstring 196

Fodermarvkål 148

Hestebønner 210

Sød lupin 264

Havre, ærter, vikker 206

Grønbyg før skridning 185

Byghelsæd 137

Havrehelsæd 190

Majs, frisk 128

Rug, frisk 168

Ærter 188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK 242

Lucerneensilage, lav FK 311

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver 187

Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver 192

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver 199

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver 191

Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver 202

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver 211

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver 205

Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver 222

Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 236

Græsensilage

Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage 205

Efterafgrøde, helsæd, ensilage 226

Efterafgrøde, korn, ensilage 231

Hundegræs, ensilage 231

Varigt enggræs, ensilage 209

Græsensilage, høj FK 188

Græsensilage, midl. FK 194

Græsensilage, lav FK 198

Græsensilage, meget lav FK 207

Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv.

Galega, ensilage 288

Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264

Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 209

Fodermarvkål, ensilage 171

Hestebønne, ensilage 221

Sød lupin, ensilage 255

Havre + ærter + vikker ensilage 204

Helsædensilage

Grønbygensilage 206

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 130

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 140

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 153

Vinterbyghelsæd, ensilage 146

Havrehelsæd, ensilage 183

Hvede-græs, ensilage 176

Hvede-ært, ensilage 156

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 122

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 126

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 135

Majsensilage, høj fordøjelighed 86

Majsensilage, middel fordøjelighed 88

Majsensilage, lav fordøjelighed 97

Triticalehelsæd, ensilage 134

Grønrug, ensilage 179

Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter 209

Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter 211

Grønært, ensilage 212

Byg-ært, ensilage, 20 % ærter 147

Byg-ært, ensilage, 40 % ærter 172

Byg-ært, ensilage, 60 % ærter 196

Ærtehelsæd, ensilage 211

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst 310

Kløverhø, høj fordøjelighed 185

Kløverhø, lav fordøjelighed 182

Græshø 192

Grønhø, Ekstra 214

Grønhø, Plus 240

Grønhø, Standard 260

Grønhø, lucerne 287

Grønpiller, høj fordøjelighed 218

Grønpiller, middel fordøjelighed 247

Grønpiller, lav fordøjelighed 270

Lucernepiller, høj fordøjelighed 257

Lucernepiller, lav fordøjelighed 292

NH 3 - og NaOH-behandlet halm* )

Byghalm, NaOH-behandlet 103

Byghalm, NH 3 -behandlet, høj fordøjelighed 173

Byghalm, NH 3 -behandlet, lav fordøjelighed 173

Havrehalm, NH 3 -behandlet 184

Hvedehalm, NH 3 -behandlet 194

Rughalm, NH 3 -behandlet 254

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår 175

Byghalm, vinter 189

Havrehalm 173

Hvedehalm 152

Rughalm 244

Ærtehalm 222

Rajgræshalm 163

Hvidkløverhalm 318

Rødsvingelhalm 486

Korn

Vinterbyg 100

Vårbyg 97

Havre 113

Hvede 95

Rug 83

Triticale 89

Majs 74

Milo 94

Ris 94

Frø

Hestebønner 267

Hørfrø 139

Rapsfrø, dobbeltlav 117

Ærter 193

Sojabønner 283

Lupin, gul 306

Lupin, smalbladet 266

Sosikkefrø 144

* ) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Bilag 9

Bilag 2 Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE dr ) pr. kg i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv pr. kg Fe dr pr. kg Vårbyg 2003 92 1,04 1,04 Vårbyg 2002 92 1,04 1,04 Vinterbyg 2003 92 1,05 1,04 Vinterbyg 2002 95 1,04 1,04 Hvede 2003 99 1,16 1,15 Hvede 2002 98 1,16 1,14 Rug 2003 81 1,08 1,08 Rug 2002 83 1,07 1,07 Havre 2003 83 0,85 0,86 Havre 2002 88 0,87 0,88 Triticale 2003 89 1,15 1,14 Triticale 2002 90 1,14 1,13 Rapsfrø DL 179 2,14 1,83 Rapsskrå 342 0,73 0,77 Rapskage, 5 % fedt 341 0,78 0,81 Rapskage, 9 % fedt 311 0,92 0,92 Rapskage, 14,6 % fedt 291 1,08 1,03 Sojaskrå 427 0,88 0,90 Sojaskrå, afskallet 468 0.94 0,95 Sojaprotein HP 300 554 0,97 0,98 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof 371 0,72 0,76 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof 317 0,57 0,63 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof 372 0,68 0,73 Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof 298 0,80 0,82 Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof 364 1,01 0,99 Ærter 204 1,00 1,01 Valle, kategori A 7 0,07 0,07 Valle, kategori B 3 0,09 0,08 Fiskemel, standard 704 1,13 1,06 Fiskemel, Island 683 1,34 1,23 Fedt, animalsk 8,01 0 3,70 2,97 Gærfløde, øl 43 0,11 0,11 Gærfløde, Novo 60 0,13 0,13 Gærfløde, sprit 94 0,21 0,21

Bilag 10

Bilag 3 Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Korn og græs sået før eller efter høst, dog sået senest den 1. august. Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest den 20. august. Frøgræs. Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 eller 10 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde Korn (vår- og vintersæd) Ærter Vår- og vinterraps Hestebønner Majs Solsikke Rybs Oliehør Soja Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. Sennep Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere. Tabel 3: Grønne marker Afgrøder, der kan anvendes: Vintersæd Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Majs Fodermajs Græsmarkafgrøder Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Rodfrugter Roer Fabriks- og industrikartofler Frøafgrøder Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær Sildige frilandsgrøntsager Frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrøntkultur Efterafgrøder Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning. Andre afgrøder Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte. Udtagne arealer Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Nedpløjning Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Versioner

1. 2004-07-22 · til 2015-12-21