Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2004/7@2004-01-15/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 44 af 23. januar 2003 om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil foretages følgende ændringer:
1. Indledningen til bekendtgørelsen affattes således:
»I medfør af § 5, § 8, § 9, stk. 1, § 12, § 13, § 15, § 16, § 17, § 35, stk. 1 - 3, § 37, stk. 1, § 41, stk. 3, § 42, og § 43, stk. 2 og 3, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, som ændret ved lov nr. 966 af 4. december 2002, og i medfør af § 1 og § 28 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002, og efter bemyndigelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, fastsættes: «
2. I bekendtgørelsen indsættes som fodnote 1 :
»¹) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2002/4/EF af 30. januar 2002 om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF (EF-Tidende 2002 L 30 s. 44). «
3. I § 1 indsættes efter nr. 4 som nye numre:
»5) Bruger: Den fysiske person, der har ansvaret for de æglæggende høner.
6) Kodenummer: Et ciffer der angiver produktionsmetoden, efterfulgt af DK og virksomhedens CHR-nummer. «
4. § 4, stk. 1, affattes således:
» Et konsumægshønsehold skal af ejeren anmeldes til registrering i Det Danske Fjerkræraad og til fødevareregionen. Virksomheden må ikke påbegynde sin drift, før den har fået meddelelse om, at den er registreret og om det tildelte kodenummer. «
5. § 5, stk.1, affattes således:
»Ejeren af et konsumægshønsehold skal skriftlig underrette Det Danske Fjerkræraad om ændring af virksomhedens navn eller adresse, ændring af brugeren af virksomheden med angivelse af navn og adresse på den ny bruger, ejerskifte med angivelse af navn og adresse på den ny ejer, samt ændring af produktionsmetode eller virksomhedens maksimumkapacitet. Endvidere skal der ske underretning, såfremt der sker ophør af virksomheden, eller den bortforpagtes. Underretningen skal ske inden en måned efter, at ændringen er sket. «
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2004.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 8. januar 2004 P.D.V. Preben Willeberg /Arne Sunesen