Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lægemidler til dyr
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/1042@2005-11-07/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr som ændret ved bekendtgørelse nr. 346 af 11. maj 2004 og bekendtgørelse nr. 1009 af 18. oktober 2004 foretages efter bemyndigelse fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender følgende ændringer:
1. Titelnoten affattes således:
» Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/28/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/82/EF om opretttelsen af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler, (EF-Tidende 2004 nr. L 136, side 59). «
2. § 5 affattes således:
»§ 5. Til behandling af dyr skal anvendes lægemidler, der har opnået markedsføringstilladelse til dyr fra Lægemiddelstyrelsen eller er godkendt til markedsføring til dyr i Den Europæiske Union efter regler fastlagt herom af Rådet for Den Europæiske Union (fællesskabsmarkedsføringstilladelse).
Stk. 2. Findes der ikke et lægemiddel, som er godkendt til markedsføring, jf. stk. 1, kan dyrlægen undtagelsesvis under sit direkte personlige ansvar, især for at undgå uacceptable lidelser hos de pågældende dyr, anvende, udlevere eller receptordinere følgende lægemidler til behandling på en bestemt bedrift:
1) et lægemiddel, som har opnået markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller fællesskabsmarkedsføringstilladelse til en anden dyreart eller til samme dyreart mod en anden sygdom eller, hvis et sådant lægemiddel ikke findes,
2) et lægemiddel, som har opnået markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller fællesskabsmarkedsføringstilladelse til behandling af sygdom hos mennesker, eller et lægemiddel på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen eller, hvis et sådant lægemiddel ikke findes,
3) et lægemiddel, der i henhold til lov om lægemidler tilberedes på et apotek efter dyrlægeordinering (magistrelt lægemiddel).
Stk. 3. Til behandling af husdyr er det en betingelse for anvendelse af stk. 2, at lægemidlets farmakologisk aktive stoffer er opført i bilag I, II eller III til forordning (EØF) nr. 2377/90, og at dyrlægen fastsætter en passende tilbageholdelsestid, jf. § 39.
Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan homøopatiske lægemidler til dyr anvendes til behandling af ikke-fødevareproducerende dyr under dyrlægens ansvar.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 2, kan homøopatiske lægemidler, der er beregnet til fødevareproducerende dyrearter, og hvis aktive stoffer er optaget i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90, anvendes til fødevareproducerende dyr under dyrlægens ansvar.«
3. I § 25 indsættes som stk. 3:
» Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse på dyrlægens behandling af dyr af hesteslægten, der er mærkede med mikrochip med henblik på udelukkelse fra levering til konsum, og for hvilke der er foretaget indberetning til Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelse om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler.«
4. § 39 affattes således:
»§ 39. Er der ikke for den pågældende dyreart angivet en tilbageholdelsestid for de i § 5, stk. 2, nævnte lægemidler, skal dyrlægen for behandlede dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum, i alle tilfælde fastsætte en passende tilbageholdelsestid. Denne tilbageholdelsestid skal være mindst:
1) 28 døgn før slagtning,
2) døgn før levering af mælk,
3) 7 døgn før levering af æg og
4) 500 graddage, f.eks. 100 dage à 5°C vandtemperatur, før levering af fisk.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede tilbageholdelsestid sættes til nul, når der er tale om et homøopatisk lægemiddel til dyr, hvis aktive stoffer er optaget i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. november 2005.
Underskrift 1
Fødevarestyrelsen, den 26. oktober 2005 P.S.V. Preben Willeberg /Therese Hvidberg-Hansen