Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner

OphævetVersion 2005-01-17fra 2005-01-17 til 2005-04-18
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/17@2005-01-17/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 989 af 7. oktober 2004 om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner foretages følgende ændringer:

1. I titelnoten ændres: »og Kommissionens beslutning 2004/614/EF af 24. august 2004 om beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza i Den Sydafrikanske Republik (EF-Tidende 2004 L 275 s. 20)« til: », Kommissionens beslutning 2004/614/EF af 24. august 2004 om beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza i Den Sydafrikanske Republik (EF-Tidende 2004 L 275 s. 20) og Kommissionens beslutning 2004/908/EF af 23. december 2004 om beskyttelsesforanstaltninger over for Newcastle disease i Bulgarien«.

2. Som ny § 5a indsættes:

»§ 5a. Det er forbudt at indføre fersk kød af fjerkræ, strudsefugle og opdrættet og vildtlevende fjervildt, kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter med oprindelse i eller afsendt fra Bulgarien.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fjerkrækødprodukter, når det i kødprodukterne anvendte fjerkrækød har gennemgået en af følgende behandlinger:

1) Behandling i hermetisk lukket beholder til F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves).

2) Varmebehandling til der opnås mindst 70 0 C overalt i kødet under kødvarens forarbejdning.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for fersk kød af fjerkræ, strudsefugle og opdrættet og vildtlevende fjervildt samt kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter på betingelse af, at kødet stammer fra fugle, der er slagtet inden den 16. november 2004.

Stk. 4. I de veterinærcertifikater, der ledsager de i stk. 3 nævnte partier, skal følgende fremgå, alt efter hvilken art, der er tale om: »Fersk fjerkrækød/ Fersk kød af strudsefugle/ Fersk kød af vildtlevende fjervildt/ Fersk kød af opdrættet fjervildt/ Kødprodukt af fjerkræ, strudsefugle, opdrættet fjervildt eller vildtlevende fjervildt/ Tilberedt kød af fjerkræ, strudsefugle, opdrættet fjervildt eller vildtlevende fjervildt stammende fra fugle, der er slagtet inden den 16. november 2004 og i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i Kommissionens beslutning 2004/908/EF«. Det ikke gældende skal være overstreget.«

3. § 6, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for nedennævnte produkter, hvis hvert parti ledsages af en erklæring fra de kompetente kinesiske myndigheder hvoraf dels fremgår, at partiet inden eksporten er blevet underkastet en kemisk test for at sikre, at de pågældende produkter ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed dels resultaterne af de analytiske undersøgelser fremgår og viser, at partiet ikke indeholder chloramphenicol, nitrofuraner eller deres metabolitter:

1) akvakulturprodukter,

2) pillede eller forarbejdede rejer,

3) krebs af arten Procambrus clarkii, der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri,

4) tarme,

5) kaninkød,

6) honning, og

7) gelée royale.«

4. I § 20, stk. 1, nr. 1, tilføjes efter »§ 5« : »§ 5a, stk. 1 og 4«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. januar 2005.

Underskrift 1

Fødevarestyrelsen, den 10. januar 2005 Anders Munk Jensen /Kirsten Falkum

Versioner

  1. 2005-01-17 · til 2005-04-18