Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg

OphævetVersion 2005-04-28fra 2005-04-28 til 2005-12-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/283@2005-04-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 785 af 21. august 2000 om kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 11, § 13, a, stk. 4, § 14 og § 15, stk. 1, i lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 450 af 31. maj 2000 fastsættes:«

2. Efter § 2 indsættes:

§ 2 a. Oliefyrservicebranchens registreringsordning, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, herefter betegnet OR-ordningen administreres af et udvalg på 8 medlemmer, herefter betegnet OR-udvalget. Udvalgets sammensætning fastlægges i OR-ordningens vedtægt. OR-udvalget serviceres af et sekretariat, herefter betegnet OR-sekretariatet, som varetager OR-ordningens praktiske arbejde.

Stk. 2. Energistyrelsen godkender vedtægter og vedtægtsændringer for OR-ordningen.

Stk. 3. Energistyrelsen godkender forretningsordenen for OR-ordningen.

Stk. 4. Energistyrelsen godkender OR-ordningens budgetter og regnskaber vedrørende OR-udvalgets tilsyns- og kontrolopgaver, jf. §§ 3 a-5 a.

§ 2 b. OR-udvalget bistår Energistyrelsen med at føre tilsyn med skorstensfejernes, servicevirksomhedernes og de interne servicemontørers kontrolmåling samt servicevirksomhedernes og de interne servicemontørers justering og rensning af oliekedler. OR-udvalget skal:

1) Føre tilsyn med, at skorstensfejerne gennemgår de obligatoriske kurser, jf. § 11, stk. 3.

2) Føre tilsyn med, at måleinstrumenter har gyldig kalibrering, jf. § 12.

3) Føre tilsyn med servicemontørernes kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg, som beskrevet i de i vedtægterne beskrevne retningslinjer for kvalitetssikring. Retningslinierne er optrykt som bilag til denne bekendtgørelse.

4) Indsamle data til brug for statistik og stikprøve af de udførte kontrolmålinger.

5) Udstede fyrtestmærkater, jf. § 4.

§ 2 c. Ved en skorstensfejers bestilling af fyrtestmærkater, § 3 a, stk. 1, nr. 5, kontrollerer OR-sekretariatet, om skorstensfejeren har gennemført de obligatoriske kurser eller deltaget i obligatoriske orienteringsmøder, jf. § 11, stk. 3, og om skorstensfejerens måleinstrument har gyldig kalibrering, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 2. OR-sekretariatet afviser bestilling af fyrtestmærkater, såfremt skorstensfejeren ikke opfylder de i stk. 1, nævnte betingelser. OR- sekretariatet underretter Energistyrelsen, hvis en bestilling af fyrtestmærkater afvises.

§ 2 d. Ved en servicevirksomheds eller en intern servicemontørs bestilling af fyrtestmærkater, jf. § 3 a, stk. 1, nr. 5, kontrollerer OR-sekretariatet, at servicevirksomheden eller den interne servicemontør opfylder de krav, der stilles for at være registreret i OR-ordningen, som beskrevet i OR-ordningens vedtægter og om servicevirksomhedens eller den interne servicemontørs måleinstrumenter har gyldig kalibrering, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 2. OR-sekretariatet afviser bestilling af fyrtestmærkater, såfremt servicevirksomheden eller den interne servicemontør ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser. OR-sekretariatet underretter Energistyrelsen, hvis en bestilling af fyrtestmærkater afvises.«

3. § 12 affattes således:

» § 12. Ved kontrolmålinger må skorstensfejere, servicevirksomheder og interne servicemontører kun anvende måleinstrumenter, der efter Energistyrelsens nærmere anvisning har været underkastet kontrol og eventuel fornøden justering og kalibrering på et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre teknisk prøvning og kalibrering af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsopgavers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. Energistyrelsen kan træffe bestemmelse om, at skorstensfejeren, servicevirksomheden eller den interne servicemontør skal opbevare eller indsende dokumentation for kontrol med og eventuel justering og kalibrering af de måleinstrumenter, der anvendes ved kontrolmålinger.

Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe nærmere bestemmelse om, hvilke typer af måleinstrumenter der må anvendes ved kontrolmålinger.

Stk. 4. OR-sekretariatet underrettes af det akkrediterede laboratorium om justeringer og kalibreringer på alle skorstensfejeres, servicevirksomheders og interne servicemontørers måleinstrumenter. Sekretariatet vedligeholder et register med kalibreringsdato for alle måleinstrumenter.«

4. Efter § 13 indsættes i kapitel 4 :

»§ 13 a. Skorstensfejere og servicevirksomheder skal betale OR-udvalgets omkostninger til dækning af udgifter til tilsyn og kontrol med kontrolmåling, justering og rensning af oliekedler efter §§ 3 a-5 a.

Stk. 2. Omkostninger, som OR-udvalget afholder i forhold til servicevirksomheder og interne servicemontører, jf. stk. 1, fordeles beløbsmæssigt på de enkelte servicevirksomheder og interne servicemontører, således at der for hver servicevirksomhed og intern servicemontør betales et registreringsbeløb på 1200 kr. og 7 kr. pr. fyrtestmærkat.

Stk. 3. Omkostninger, som OR-udvalget afholder i forhold til skorstensfejere, jf. stk. 1, fordeles beløbsmæssigt på de enkelte skorstensfejere, således at der betales 6 kr. pr. fyrtestmærkat.

Stk. 4. OR-udvalget opkræver registreringsbeløbet hos servicevirksomheder og interne servicemontører i forbindelse med registrering i OR-ordningen. Beløb for fyrtestmærkat opkræves i forbindelse med udstedelse af mærkatet.

Stk. 5. Beløbene betales senest 30 dage efter opkrævningens udsendelse.

Stk. 6. Betales opkrævet beløb ikke rettidigt, skal der betales rente heraf i medfør af renteloven.

§ 13 b. Efter udløbet af et år udarbejder OR-udvalget en opgørelse over de beløb, som skorstensfejere, servicevirksomheder og interne servicemontører skal betale for det pågældende år. Gebyret reguleres i henhold til Statens Budgetvejledning, hvis gebyrindtægterne overstiger OR-udvalgets langsigtede gennemsnitsomkostninger.«

5. Efter § 14 indsættes:

» § 14 a. Afgørelser truffet i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2005.

Underskrift 1

Energistyrelsen, den 19. april 2005 Peter Helmer Steen /Morten Palle Hansen

Bilag 1

Bilag 1 Retningslinjer for servicevirksomheder og interne servicemontører

Versioner

  1. 2005-04-28 · til 2005-12-22