Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/512@2005-06-27/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1311 af 14. december 2004 af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane foretages følgende ændring:
1. Pkt. 3.2 . i bilag 1 affattes således:
» 3.2. Broafgift for passage af Storebæltsforbindelsen (ekskl. moms), jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1065 af 10. december 2003 om baneafgifter og om miljøtilskud til godstransport på jernbane, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1314 af 14. december 2004 og nr. 513 af 20. juni 2005, udgør:
a) Passagertog: 5679,00 kr. pr. tog.
b) Godstog: 5267,00 kr. pr. tog.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2005.
Underskrift 1
Trafikstyrelsen, den 20. juni 2005 Jens Andersen /Ulrik Winge