Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på flytbare havanlæg\n(Sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalgets deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på flytbare havanlæg)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/63@2005-01-27/da
Indhold
(Sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalgets deltagelse i sikkerheds- og sundhedsarbejdet på flytbare havanlæg)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1102 af 14. december 1992 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på flytbare havanlæg foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Sikkerhedsgruppen skal deltage i planlægningen af arbejdsområdets sikkerheds- og sundhedsarbejde og deltage i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bestemmelserne i bekendtgørelse om arbejdets udførelse mv. på havanlæg.«
2. § 15, stk. 1, affattes således:
»Sikkerhedsudvalget deltager i planlægning og vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på havanlægget, herunder inddragelse af sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bestemmelserne i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse mv. på havanlæg. Udvalget skal registrere sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer på havanlægget og skal rådgive ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2005.
Underskrift 1
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 18. januar 2005 Bendt Bendtsen /Peter Helmer Steen