Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om transport af dyr\n(arealkrav og krav til indvendig højde ved transport af svin m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/735@2005-07-21/da
Indhold
(arealkrav og krav til indvendig højde ved transport af svin m.v.)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 353 af 15. december 1964, bekendtgørelse nr. 139 af 20. marts 1970, bekendtgørelse nr. 525 af 7. oktober 1975, bekendtgørelse nr. 510 af 19. oktober 1976, bekendtgørelse nr. 440 af 10. august 1982, bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 1990, bekendtgørelse nr. 200 af 16. april 1993, bekendtgørelse nr. 810 af 29. oktober 1997 og bekendtgørelse nr. 699 af 29. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 12, stk. 1, § 15, stk. 2, samt § 28, stk. 5 og stk. 7 i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, fastsættes:«
2. § 4 b, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Ved transport af drægtige produktionsdyr og heste, der ikke er i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, skal der udvises særlig omhu for at undgå, at dyrene klemmes.«
3. § 13 affattes således:
» § 13. Ved transport af svin på 40 kg og derover gælder følgende arealkrav:
Levende vægt (kg) Areal (m 2 ) pr. dyr
40 0,22
50 0,26
75 0,33
100 0,42
200 0,70
250 eller mere 0,80
Stk. 2. Der må ikke foretages binding hverken af selve dyret eller af dette til vognen. Næsebrems (næseklemme, næsetang, » transportring« o.lign.) må ikke anvendes.
Stk. 3. Orner, søer og synligt drægtige gylte skal holdes adskilt fra andre svin ved opstilling af solide og velbefæstede skillerum eller ved anbringelse i kasser. Større orner skal anbringes hver for sig.«
4. I § 15, stk. 1, ændres: »en af justitsministeriets bilinspektører« til: »en godkendt synsvirksomhed«.
5. I § 15, stk. 2, ændres »Politiet« til: »Den godkendte synsvirksomhed«.
6. I § 15, stk. 3, ændres »bilinspektørens« til: »en godkendt synsvirksomheds«.
7. § 16 affattes således:
» § 16. Med undtagelse af transport af svin skal vognkassens sider have en højde af mindst 110 cm. Ved transport af heste, voksent kvæg eller ungkvæg skal vognkassens sider kunne forøges til mindst 140 cm.
Stk. 2. Ved transport af svin på 40 kg og derover skal den indvendige højde mellem hver etage – målt fra det højeste punkt på gulvet til det laveste punkt i loftet (f.eks. undersiden af eventuelle tværbjælker eller stivere) - mindst opfylde følgende krav under kørsel:
Svin
Gennemsnitsvægt i kg Indvendig højde ved anvendelse af et mekanisk ventilationssystem Indvendig højde ved anvendelse af andet ventilationssystem
40 74 cm 89 cm
50 77 cm 92 cm
70 84 cm 99 cm
90 90 cm 105 cm
100 92 cm 107 cm
110 95 cm 110 cm
130 99 cm 114 cm
150 103 cm 118 cm
170 106 cm 121 cm
190 109 cm 124 cm
210 111 cm 126 cm
230 112 cm 127 cm
Stk. 3. Hvis de transporterede dyr har en vægt mellem de angivne intervaller, beregnes den indvendige højde som en minimumsværdi ved lineær interpolation. Hvis de transporterede dyr har en vægt, der er højere end 230 kg, beregnes den indvendige højde som en minimumsværdi ved lineær ekstrapolation.
Stk. 4. Det mekaniske ventilationssystem skal ved transport af svin sikre tilstrækkelig og jævnt fordelt ventilation med en ventilationskapacitet på mindst 61 m³/t pr. 100 kg svin.
Stk. 5. Der skal til enhver tid i det rum, hvor dyrene opholder sig og på alle niveauer i dette, være så meget plads, at der er mulighed for god ventilation oven over dyrene, når de står i normal stilling, og deres naturlige bevægelser må under ingen omstændigheder hindres.«
8. Efter § 16 indsættes:
» § 16 a. Vognkassens sider skal være tætte. Køretøjer og flytbare lad, der anvendes til transport af dyr, skal være forsynet med ventilationsåbninger, der kan sikre tilstrækkelig og jævnt fordelt ventilation til alle dyr. Er vognen udstyret med et effektivt ventilationssystem, der også kan fungere, når vognen holder stille, er ventilationsåbninger dog unødvendige.
Stk. 2. Der skal til enhver tid i det rum, hvor dyrene opholder sig og på alle niveauer i dette, være så meget plads, at der er mulighed for god ventilation oven over dyrene, når de står i normal stilling, og deres naturlige bevægelser må under ingen omstændigheder hindres.”
Stk. 3. Til beskyttelse af dyrene mod blæst, kulde, nedbør, solskin m.m. skal vognkassen kunne overdækkes i overensstemmelse med reglen i § 11, stk. 2.«
9. § 17 affattes således:
» § 17. Agtes køretøjet anvendt til transport af voksent kvæg eller ungkvæg anbragt på langs i vognene, skal vognkassens indvendige længde være mindst 250 cm. Skal dyrene anbringes på tværs i vognen, skal den indvendige bredde være mindst 240 cm.
Stk. 2. Agtes køretøjet anvendt til transport af heste anbragt på langs eller tværs i vognen, skal hesten i det rum, hvor det opholder sig, mindst have en længde til rådighed, der svarer til hestens stangmål (hestens højde målt i stang over manken) gange 1,5. Der skal endvidere i det rum, hvor dyrene opholder sig, og på alle niveauer i dette, være tilstrækkelig plads til, at de kan stå op i deres naturlige stilling.
Stk. 3. Agtes køretøjet anvendt til transport af heste anbragt på skrå i vognen, skal hesten i det rum, hvor det opholder sig, mindst have en længde til rådighed, der svarer til hestens stangmål (hestens højde målt i stang over manken) gange 1,5. Længden beregnes som længden af midtlinjen i det størst mulige rektangel i skillerummet plus forlængelsen af midtlinjen ud til indersiden i den side, hvor hestens hoved er (se bilag 1). Der skal endvidere i det rum, hvor dyrene opholder sig, og på alle niveauer i dette, være tilstrækkelig plads til, at de kan stå op i deres naturlige stilling.«
10. I § 24 ændres »Statens bilsyn« til: »Færdselsstyrelsen«.
11. Bilaget ophæves.
12. Som bilag 1 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2005.
Stk. 2. De i § 13, stk. 1, nævnte arealkrav træder først i kraft den 15. august 2006.
Stk. 3. Indtil de i stk. 2, nævnte arealkrav finder anvendelse, skal der ved transporter af svin med et tilgængeligt areal på 0,35 m² pr. 100 kg svin være en indvendig højde på mindst 110 cm.
Stk. 4. Køretøjer, der skal anvendes til transport af heste efter § 17, kan straks efter bekendtgørelsens ikrafttræden indrettes i overensstemmelse med § 17.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 13. juli 2005 Lene Espersen /Anne Tønnes
Bilag 1
Bilag 1 »Bilag 1 Skitse, der viser opmåling af den længde, heste mindst skal have til rådighed, når de transporteres på skrå. «