Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.

OphævetVersion 2005-08-25fra 2005-08-25 til 2005-10-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/794@2005-08-25/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 917 af 18. november 2003, bekendtgørelse nr. 374 af 18. maj 2004 samt bekendtgørelse nr. 654 af 28. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 20, nr. 3, affattes således:

»3) Skattepligtige udbetalinger efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om delpension, lov om social service, lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

2. § 20, nr. 14, affattes således:

»14) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.«

3. § 20, nr. 17, affattes således:

»17) Elevstøtte, der ydes efter lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.«

4. § 20, nr. 20, affattes således:

»20) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte.«

5. § 20, nr. 32, affattes således:

»32) Skattepligtige udbetalinger efter § 17 j, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

6. I § 20 indsættes som nr. 38 og 39 :

»38) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om universiteter (universitetsloven).

39) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser.«

7. I § 25 indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. Gaver, gratialer og lignende samt fratrædelsesgodtgørelse omfattet af ligningslovens § 7 U, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, udbetales uden indeholdelse af A-skat, i det omfang beløbene ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 U og § 7 O, stk. 2.«

8. § 31, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved ydelse og godskrivning af A-indkomst skal den indeholdelsespligtige give indkomstmodtageren skriftlig meddelelse om det ydede eller godskrevne indkomstbeløb, om den periode, indkomsten vedrører, og om størrelsen af det indeholdte skattebeløb. I meddelelsen skal angives den indeholdelsespligtiges navn, adresse samt det CVR-nr. eller SE-nr., den indeholdelsespligtige har anvendt ved indeholdelsen. Den indeholdelsespligtige kan give meddelelsen efter 1. pkt. på andet læsbart medie under forudsætning af

1) at den indeholdelsespligtige har givet indkomstmodtageren meddelelse om, at denne med virkning fra et givet tidspunkt fremover vil modtage underretningen om indeholdt A-skat på andet læsbart medie, så snart skatten er indeholdt,

2) at underretningen gives i overensstemmelse med denne meddelelse til f.eks. en central elektronisk postkasse eller et andet sted, hvor indkomstmodtageren har mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningerne,

3) at indkomstmodtageren har mulighed for at videresende oplysningerne til egen digital opbevaring eller udskrive dem, og

4) at persondatalovens krav om datasikkerhed overholdes, herunder navnlig at ikke andre end indkomstmodtageren selv kan få adgang til den pågældende meddelelse, og at indkomstmodtageren har mulighed for at udskrive eller videresende meddelelsen, uden at der er risiko for at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2005.

Stk. 2. § 1, nr. 7, har virkning fra den 1. juli 2005.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 17. august 2005 Kristian Jensen /K.-H. Ludolph

Versioner

  1. 2005-08-25, til 2005-10-27