Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

OphævetVersion 2005-01-28fra 2005-01-28 til 2005-03-10
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/83@2005-01-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 84 af 12. februar 2004 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2004, bekendtgørelse nr. 835 af 5. august 2004, bekendtgørelse nr. 956 af 21. september 2004 og bekendtgørelse nr. 1024 af 21. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Uanset stk. 1-3 kan ansøgning om tilsagn om tilskud, bortset fra ansøgninger vedrørende de i § 45, stk. 2, nr. 1, anførte projekter, i 2005 først indgives fra en senere dato, der vil blive fastsat i en bekendtgørelse.«

2. I § 67 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Uanset stk. 1-3 og 5 kan der med virkning fra den 1. februar 2005 ikke indgives ansøgning i medfør af §§ 68-70, før der i en bekendtgørelse igen gives mulighed for at indgive ansøgning i medfør af de nævnte paragraffer. Ansøgning i medfør af § 68 kan dog indgives, hvis ansøgningen vedrører de i § 45, stk. 2, nr. 1, anførte projekter.

Stk. 7. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse for tilsagn om tilskud, der er meddelt i medfør af tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2005.

Underskrift 1

Direktoratet for FødevareErhverv, den 26. januar 2005 Arent B. Josefsen /Steen Bonde

Versioner

  1. 2005-01-28 · til 2005-03-10