Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/971@2005-10-27/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer:
1. I § 10 ophæves stk. 2 og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Det sidestilles med et afslag, jf. stk. 1, hvis et medlem:
1) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos arbejdsgiveren,
2) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til, på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,
3) melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til, på grund af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for afsendelsen af AF's indkaldelse til samtalen har meddelt AF, eller
4) ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til, eller ikke møder til en formidlingssamtale hos arbejdsgiveren på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen.
Stk. 3. Stk. 1 omfatter også andre situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
2. I § 10 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke:
» Stk. 5. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en formidlingssamtale eller et formidlet arbejde, hvis det dokumenteres, at udeblivelsen skyldes et akut, udefra kommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre. Det er tillige en forudsætning, at medlemmet havde vilje til at møde, og at medlemmet uden ugrundet ophold kontakter AF eller a-kassen om udeblivelsen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
3. I § 11 ophæves stk. 3 og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Det sidestilles med et afslag, jf. stk. 1 og 2, hvis et medlem:
1) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,
2) melder afbud til eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en jobplan,
3) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,
4) melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for afsendelsen af AF's indkaldelse til samtalen eller tilbuddet har meddelt AF, eller
5) udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen eller tilbuddets start.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også andre situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får udarbejdet eller revideret en jobplan eller får et tilbud efter en jobplan.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
4. I § 11 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
» Stk. 7. Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan, hvis det dokumenteres, at udeblivelsen skyldes et akut, udefra kommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre. Det er tillige en forudsætning, at medlemmet havde vilje til at møde, og at medlemmet uden ugrundet ophold kontakter AF eller a-kassen om udeblivelsen.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 17. oktober 2005 Jesper Hartvig Pedersen /Jørn Wæver