Gelex

Bekendtgørelse om omregning til danske kroner ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler

GældendeVersion 2005-10-27
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2005/984@2005-10-27/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 8, stk. 2, § 26 og § 40, stk. 2, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 9. november 1998, som ændret ved § 7 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Den afgiftspligtige værdi for varer omfattet af § 7 i lov om afgift af bekæmpelsesmidler skal opgøres og angives til de statslige told- og skattemyndigheder i danske kroner. Ved omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt finder reglerne i § 71, stk. 2, 3 og 5, i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven tilsvarende anvendelse. Ved forbrug eller benyttelse af egne varer betragtes tidspunktet for forbruget eller benyttelsen som leveringstidspunktet.

§ 2.

Stk. 1. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 40, stk. 3, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2005.

Stk. 2. Samtidigt ophæves bekendtgørelse nr. 1093 af 23. december 1998 om omregning til danske kroner ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi efter lov om visse miljøafgifter og lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 18. oktober 2005 Kristian Jensen /John Fuhrmann

Versioner

  1. 2005-10-27