Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/1380@2006-12-21/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse om merværdiafgift (momsloven), jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 foretages følgende ændring:
1. Efter § 11a indsættes som ny § 11b:
»§ 11b. Varer fra Bulgarien eller Rumænien som er ankommet til det danske toldområde inden den 1. januar 2007 og ved ankomsten henføres under en ordning for midlertidig opbevaring, aktiv forædling eller midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told- og afgifter eller oplægges på toldoplag, på frilager eller i Københavns Frihavn kan forblive under ordningen i den periode, der blev fastsat og på de betingelser, der var gældende ved varernes henførsel under ordningen. Tilsvarende gælder for varer, som inden den 1. januar 2007 i et af de to lande blev anbragt under en forsendelses- eller transportordning mellem EU og det pågældende land.
Stk. 2. Varer, der efter den 1. januar 2007 fraføres de i stk. 1 omhandlede ordninger skal afgiftsberigtiges ved fraførslen, jf. dog stk. 3 og 4, medmindre de udføres til et sted uden for EU.
Stk. 3. Der skal ikke betales afgift for transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når:
1) transportmidlet inden indførslen her til landet er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige regler for merværdiafgift (omsætningsafgift) i Bulgarien eller Rumænien, uden at der er ydet afgiftsgodtgørelse ved udførslen,
2) transportmidlet er taget i brug inden den 1. januar 1999, eller
3) det skyldige afgiftsbeløb af transportmidlet udgør et beløb på 1.000 kr. eller derunder.
Stk. 4. Der skal ikke betales afgift af andre varer end transportmidler, der ophører med at være under ordningen for midlertidig indførsel, når varerne transporteres tilbage til det land, de blev udført fra til den person, som udførte dem.«.
2. I § 60, stk. 2, ændres »lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3« til: »lovens § 46, stk. 1, nr. 1-3 og 5«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2006.
Underskrift 1
Skatteministeriet, den 12. december 2006 Kristian Jensen /Lene Skov Henningsen