Gelex

Bekendtgørelse om kommunernes pligt til at levere data om afgørelser om konsekvenser og sanktioner til det fælles datagrundlag

OphævetVersion 2006-12-21fra 2006-12-21 til 2008-11-20
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/1403@2006-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 58, § 61, § 62 og § 66 i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende:

Formål

§ 1.

Stk. 1. Formålet med bekendtgørelsen er, at kommunernes data om administrationen af reglerne om konsekvenser og sanktioner skal indgå i det fælles datagrundlag for at understøtte den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Det sker ved: 1) at de leverede data samles i en sanktionsstatistik, og 2) at der på baggrund af de leverede data kan trækkes sager til brug for Arbejdsdirektoratets kommunale rådighedstilsyn.

Stk. 3 . Hermed skabes der mulighed for: 1) at få en større gennemsigtighed af kommunernes administration på området, 2) at sammenligne kommunernes administration af området, og 3) at øge kvaliteten af kommunernes administration på området. Anvendelsesområde

§ 2.

Stk. 1. Bekendtgørelsen gælder for kommunens afgørelser, som har medført en konsekvens eller sanktion for en person, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, §§ 13-13 c, 25 f, 38 a-41 og 93.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder også for kommunens afgørelser, som har medført en konsekvens eller sanktion for en person, som modtager introduktionsydelse efter integrationsloven, §§ 25- 25 a, 30-31 a og 41. Indhold og levering

§ 3.

Stk. 1. Kommunen skal levere følgende data: 1) cpr.nr. på den person, som afgørelsen angår, 2) hvilken afgørelse, der er truffet, 3) årsagen til, at kommunen har truffet afgørelsen, og 4) hvilken periode konsekvensen eller sanktionen vedrører.

§ 4.

Stk. 1. Data skal leveres elektronisk til Arbejdsmarkedsstyrelsen i et format, der er defineret af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ikrafttræden

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. 1)

Underskrift 1

Arbejdsdirektoratet, den 13. december 2006 Jesper Hartvig Pedersen /Birgitte Kjelgaard Andersen

Versioner

  1. 2006-12-21 · til 2008-11-20