Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

GældendeVersion 2006-12-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/1482@2006-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 257 af 12. april 2005, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005, bekendtgørelse nr. 1318 af 14. december 2005, bekendtgørelse nr. 45 af 27. januar 2006, bekendtgørelse nr. 682 af 22. juni 2006 og bekendtgørelse nr. 832 af 20. juli 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Direktoratet for FødevareErhverv overtager med virkning fra den 1. januar 2007 og uden forudgående aftale amtsrådets beføjelser efter denne og tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.«

2. I § 11 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Udpegningen af SFL-områder kan ikke ændres efter 2006.«

3. I § 41, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »tilsagnsårets begyndelse«: »eller den 31. december 2006«.

4. I § 41 indsættes som stk. 8 :

»Stk. 8. Stk. 6, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for tilsagn om tilskud til udlæg af rajgræs i kornafgrøder m.v. og til etablering af efterafgrøder, der er meddelt i medfør af tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.«

5. I § 44, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 46« til: »§ 46, stk. 1-3, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5«.

6. I § 46, stk. 4, indsættes som 3. pkt. :

»På arealer omfattet af forpligtelse til udtagning af produktion kan plantedækket undlades i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne under enkeltbetalingsordningen om tydelig fysisk adskillelse mellem tilstødende marker med samme afgrøde.«

7. I § 46 a indsættes som stk. 2 :

»Stk. 2. § 46, stk. 4, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for tilsagn om tilskud til udtagning af agerjord, til udtagning af græsarealer uden for omdriften, til etablering af vådområder med forpligtelse til udtagning af produktion eller til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer med forpligtelse til udtagning af produktion, der er meddelt i medfør af en tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.«

8. Efter § 69 a indsættes i kapitel 12 :

»§ 69 b. For tilsagn om tilskud, der er meddelt i medfør af en tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, og som er omfattet af bestemmelse om bonustillæg med virkning fra førstkommende udbetaling, efter at den for SFL-området ønskede tilslutningsgrad er opnået, gælder uanset bestemmelserne i tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, at bonustillæg for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2005 eller senere, er betinget af, jf. dog stk. 2, at den ønskede tilslutningsgrad for SFL-området opnås i det tilsagnsår, der begynder den 1. september 2005, eller har været opnået i et tidligere tilsagnsår.

Stk. 2. Hvis tilsagnshaver for et tilsagn om tilskud, som omhandlet i stk. 1, til Direktoratet for FødevareErhverv fremsender fyldestgørende dokumentation for, at den for SFL-området ønskede tilslutningsgrad i et tilsagnsår er opnået efter bestemmelserne i tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan direktoratet uanset stk. 1 tildele bonustillæg for tilsagnet med virkning fra det pågældende tilsagnsår.«

9. I § 73, stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »indgives«: »i 2006«.

10. Efter § 73 b og før tekstoverskriften til § 74 indsættes:

»§ 73 c. Ansøgning om ændringer for den resterende del af tilsagnsperioden, jf. § 75, kan indgives fra den 1. januar 2007. Ansøgningen skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 1. august i det år, hvor ændringen ønskes påbegyndt. I tilfælde, hvor den 1. august er en lørdag eller søndag, udløber ansøgningsfristen den første hverdag, der følger herefter. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade, at ansøgningsfristen fraviges.

Stk. 2. Ansøgning i medfør af stk. 1 kan kun imødekommes, hvis ændringerne medfører et uændret eller mindre forbrug af tilsagnsmidler, eller direktoratet vurderer, at ændringerne kan begrundes i ganske særlige forhold på arealerne, der ikke kunne forudses ved tilsagnsperiodens begyndelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og for tilsagn om tilskud til etablering af vådområder, hvor tilsagnet er meddelt i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003 eller bekendtgørelse nr. 84 af 12. februar 2004 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.«

11. I § 92, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »tillige«: »§ 8, stk. 5,« og efter »§ 37,« indsættes: »§ 41, stk. 8,« og efter »§ 73 b, stk. 3,« indsættes: »§ 73 c, stk. 3,«.

12. I § 92, stk. 3, indsættes efter »tillige«: »§ 8, stk. 5,« og efter »§ 28, stk. 2,« indsættes: »§ 41, stk. 8,«.

13. I § 92, stk. 5, indsættes efter »tillige«: »§ 8, stk. 5,« og efter »§ 73 b, stk. 3,« indsættes: »§ 73 c, stk. 3,«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2006.

Underskrift 1

Direktoratet for FødevareErhverv, den 14. december 2006 Arent B. Josefsen /Steen Bonde

Versioner

  1. 2006-12-21