Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v.

OphævetVersion 2006-12-21fra 2006-12-21 til 2015-12-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/1483@2006-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 883 af 31. oktober 2002 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1318 af 14. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 2, stk. 2, § 3, § 16, § 20, stk. 1, § 22, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1 og 2, og § 26, stk. 2, i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9. oktober 2006, fastsættes efter bemyndigelse:«.

2. § 5, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Hvis tilsagnshaver ikke i indberetningen giver de i stk. 8 nævnte oplysninger, vælger Direktoratet for FødevareErhverv frit blandt de indberettede arealer, hvilke af disse, der anses for anvendt som grundlag for udbetaling af de i stk. 8 nævnte udtagningsrettigheder. Arealer, der ikke er støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen, vil dog ikke blive anvendt.«

3. I § 7, stk. 3, indsættes som 2. pkt. :

»Hvis direktoratet godkender, at en ny ejer eller bruger indtræder i tilsagnet, skal den nye ejer eller bruger ikke opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1.«

4. I § 8, stk. 5 , ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

5. § 11, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Hvis erhverver på tidspunktet for indtræden i tilsagnet i forvejen har tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, tilsagn om miljøbetinget tilskud eller tilsagn om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug på sin bedrift, kan direktoratet kun godkende producentskiftet, hvis erhverver samtidig med indgivelse af ansøgning om indtræden i tilsagnet søger omdannelse af alle tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion på sin bedrift til en eller flere tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet for 2007-2013, hvortil omdannelse vil kunne godkendes. Hvis der ikke på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om indtræden i tilsagnet findes sådanne tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet for 2007-2013, som nævnt i 1. pkt., kan direktoratet kun godkende producentskiftet, hvis erhverver forpligter sig til at søge omdannelse af alle tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion på sin bedrift til sådanne ordninger, første gang det bliver muligt at søge tilsagn under sådanne ordninger.«

6. I § 11 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4. Direktoratet for FødevareErhverv kan tillade, at den i stk. 3, 2. pkt., nævnte omdannelse ikke sker, hvis erhververen kan dokumentere, at omdannelsen medfører nye forpligtelser for erhververen, som denne ikke med rimelighed havde kunnet forvente på tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen til omdannelse, og som derfor efter direktoratets vurdering giver erhververen en urimelig retsstilling.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

7. § 12, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at et tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion omdannes til et andet tilsagn under landdistriktsprogrammet, hvis

1) omdannelsen indebærer klare fordele for miljøet eller naturen, og

2) den eksisterende forpligtelse skærpes væsentligt.«

8. I § 12 indsættes som stk. 7 :

»Stk. 7. Der kan ikke indgives ansøgning om omdannelse af tilsagnet, jf. stk. 3, efter 2006, før der i en bekendtgørelse igen gives mulighed for at indgive ansøgning i medfør af stk. 3.«

9. Efter § 13 c indsættes i kapitel 1 :

»§ 13 d. Ansøgning om konvertering efter §§ 13a-13c kan ikke indgives efter den 27. december 2006.«

10. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde kræver Direktoratet for FødevareErhverv udbetalte tilskud helt eller delvist tilbagebetalt efter art. 71, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004.«

11. § 16, stk. 4, nr. 7, affattes således:

»7) Tilsagnshavers bedrift bliver ramt af en epizooti eller af en smitsom husdyrsygdom, der medfører offentlige indgreb, og som er omfattet af den i medfør af lov om hold af dyr udstedte liste over sygdomme, der bekæmpes, fordi de er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning.«

12. I § 17, stk. 2 og 4, ændres »art. 62 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 445/2002, jf. art. 49 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 2419/2001« til: »art. 71, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) Nr. 817/2004«.

13. § 22 affattes således:

»§ 22. Klage over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse indgives efter reglerne i bekendtgørelse om Direktoratet for FødevareErhvervs opgaver og beføjelser.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. december 2006.

Stk. 2. § 1, nr. 2-13 finder fra den 27. december 2006 anvendelse for alle tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion.

Underskrift 1

Direktoratet for FødevareErhverv, den 14. december 2006 Arent B. Josefsen /Steen Bonde

Versioner

  1. 2006-12-21 · til 2015-12-22