Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

OphævetVersion 2006-03-23fra 2006-03-23 til 2006-10-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/175@2006-03-23/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 958 af 21. september 2004 om pas m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »portrætbillede«: »taget lige forfra eller« og »25-35 mm« ændres til: »25-36 mm«.

§ 2

I bekendtgørelse nr. 958 af 21. september 2004 om pas m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 2 og 3:

» Stk. 2. Pas udfærdiges på pasblanketter, der er godkendt hertil af Rigspolitichefen. Passet omfatter en persondataside og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige oplysninger om pasindehaveren.

Stk. 3. Politiet oplyser efter begæringpasindehaveren om, hvilke personoplysninger det elektroniske lagringsmedie i vedkommendes pas indeholder.«

2. § 6 affattes således:

» § 6. Pasansøgeren skal personligt til politiet indlevere en af vedkommende udfyldt og underskrevet pasansøgningsblanket, der udleveres af politiet, samt et fotografi af ansøgeren.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fotografi skal opfylde følgende krav:

1) Fotografiet skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller eller andre beskadigelser.

2) Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler 30- 36 mm i højden.

3) Fotografiet skal tages lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.

4) Ansigtet skal være jævnt belyst.

5) Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.

6) Munden skal være lukket.

7) Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.

8) Baggrunden skal være lys og uden skygger eller andre motiver.

Stk. 3. Politiet kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 1 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom.

Stk. 4. Politiet kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 2 fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor.«

§ 3

Stk. 1. § 1 træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. august 2006.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 14. marts 2006 Lene Espersen /Michael Højer

Versioner

  1. 2006-03-23 · til 2006-10-16