Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

OphævetVersion 2006-04-27fra 2006-04-27 til 2006-12-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/339@2006-04-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1294 af 13. december 2005 om energimærkning af bygninger foretages følgende ændringer:

1. § 8, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Flerfamiliehuse, dvs. etageboligbebyggelse, herunder tofamiliehuse med vandret adskillelse mellem enhederne (140), helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (række-, kæde- og dobbelthuse med lodret adskillelse mellem enhederne) (130), kollegier (150), døgninstitutioner (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) (160), anden bebyggelse til helårsbeboelse (190) og bygninger til ferieformål m.v. (feriekoloni, vandrehjem og lignende) (520).«

2. § 10, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

3. § 16 affattes således :

»§ 16. Inden ibrugtagning af en ny bygning og ved så omfattende ombygninger af en eksisterende bygning, at bygningsreglementets energikrav til nybyggeri i fuldt omfang finder anvendelse, skal ejeren lade udarbejde en energimærkning af bygningen. Tilbygninger skal dog ikke energimærkes. Energimærkningen skal vise, om bygningen opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet.

Stk. 2. Ejeren skal fremsende energimærkningen til den stedlige bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet. Såfremt der er meddelt byggetilladelse eller indsendt anmeldelse af byggearbejdet i medfør af de regler i bygningsreglement for småhuse 1998 eller bygningsreglement 1995, der gjaldt til og med den 31. marts 2006, skal energimærkningen ikke fremsendes.

Stk. 3. Den energikonsulent, der udarbejder energimærkning i medfør af stk. 1, og det firma, som energikonsulenten er ansat i, må ikke have deltaget i projekteringen af eller opførelsen af den pågældende bygning.«

4. § 23, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør, maskinmester, maskinmester med udvidet maskinmesteruddannelse, cand. arch., bygningskonstruktør eller tilsvarende anerkendt uddannelse. Maskinmestre, som ikke har en udvidet maskinmesteruddannelse, skal have bestået eksamen efter den 19. oktober 1988.«

5. § 23, stk. 3, nr. 1 , affattes således:

»1) Have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør, maskinmester, maskinmester med udvidet maskinmesteruddannelse eller tilsvarende anerkendt uddannelse. Maskinmestre, som ikke har en udvidet maskinmesteruddannelse, skal have bestået eksamen efter den 19. oktober 1988.«

6. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Energistyrelsen kan meddele personer, der i udlandet har opnået uddannelsesmæssige kvalifikationer, som kan sidestilles med de i stk. 2 og 3 nævnte krav, beskikkelse til at virke som energikonsulenter her i landet«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

7. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Energikonsulenter beskikket efter § 23, stk. 2, kan udføre energimærkning af flerfamiliehuse, herunder tofamiliehuse med vandret adskillelse mellem enhederne (140), jf. § 8, stk. 1, nr. 2, med et samlet etageareal på op til 500 m 2 , jf. § 5.«

8. I § 25, stk. 2, indsættes efter »3 år« : »på grund af fejl i energimærkningerne«

9. I § 27, nr. 10, ændres »og« til: »,«.

10. I § 27, nr. 11, ændres ».« til: »og«.

11. I § 27 indsættes som nummer 12:

»12) opbevare dokumentation for den gennemførte energimærkning i 6 år fra indberetningsdatoen.«

12. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ifølge § 29, stk. 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal klage være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

13. I § 49, stk. 1, ændres »der er godkendt« til: »der har været godkendt«.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. april 2006.

Underskrift 1

Energistyrelsen, den 19. april 2006 Ib Larsen /Morten Palle Hansen

Versioner

  1. 2006-04-27 · til 2006-12-29