Gelex

Bekendtgørelse om ændringer i forretningernes fordeling mellem ministrene

GældendeVersion 2006-06-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/556@2006-06-15/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
  2. Underskrift 1

Efter statsministerens indstilling er der ved kongelige resolutioner af 9. og 15. maj 2006 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:

§ 1.

Stk. 1. Fra justitsministeren til indenrigs- og sundhedsministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende svangerskabsafbrydelse og psykiatri i Grønland og på Færøerne. Ressortoverførslen omfatter følgende love: 1) lov nr. 232 af 12. juni 1975 for Grønland om svangerskabsafbrydelse, 2) lov nr. 177 af 23. juni 1956 om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v. 1) og 3) lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge Personers Hospitalsophold, dog med undtagelse af lovens §§ 10 og 11. 2)

§ 2.

Stk. 1. Fra justitsministeren til indenrigs- og sundhedsministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende sterilisation og kastration på Færøerne. Ressortoverførslen omfatter lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og kastration.

§ 3.

Stk. 1. Fra justitsministeren til indenrigs- og sundhedsministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende ligsyn m.v. i Grønland. Ressortoverførslen omfatter lov nr. 279 af 26. maj 1976 om ligsyn m.v.

§ 4.

Stk. 1. Fra indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende det civile beredskab i Grønland. Ressortoverførslen omfatter lov nr. 342 af 23. december 1959 om det civile beredskab.

§ 5.

Stk. 1. Fra indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende civilforsvaret på Færøerne. Ressortoverførslen omfatter lov nr. 152 af 1. april 1949 om civilforsvaret.

§ 6.

Stk. 1. Fra økonomi- og erhvervsministeren til forsvarsministeren overføres ressortansvaret for sager om maritim sikring for så vidt angår fastsættelse af sikringsniveauet i danske farvande og på danske skibe i øvrigt, som omhandlet i § 3, nr. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 som ændret ved lov nr. 1231 af 27. december 2003, samt art 2 (5) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 om bedre sikring af havnefaciliteter.

§ 7.

Stk. 1. Fra statsministeren til kulturministeren overføres ressortansvaret for sager vedrørende lov nr. 576 af 24. juni 2005 om Dagbladsnævntet.

Underskrift 1

Statsministeriet, den 7. juni 2006 Anders Fogh Rasmussen /Sten Frimodt Nielsen

Versioner

  1. 2006-06-15