Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/718@2006-07-06/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 942 af 16. september 2004 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :
»Amtsrådene opkræver dog i december 2006 brugerbetaling fra de virksomheder, hvor amtsrådet har udført brugerbetalingspligtige opgaver i 2006, medmindre brugerbetalingen allerede er opkrævet, jf. stk. 2.«
2. I § 4, stk. 3 , indsættes som 2. pkt. :
»For brugerbetalingspligtige opgaver udført af amtsrådene i 2006, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., fastsættes forfaldsdatoen i 2007 i overensstemmelse med hidtidig praksis.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2006.
Underskrift 1
Miljøministeriet, den 16. juni 2006 Connie Hedegaard /Ole Christensen