Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om priser m.v. på Lovtidende og Ministerialtidende
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2006/96@2006-02-27/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 902 af 12. oktober 2001 om priser m.v. på Lovtidende og Ministerialtidende foretages følgende ændring:
1. § 3, stk. 1 og 2 , affattes således:
»Reklamationer over, at en abonnent ikke har modtaget et udgivet hæfte eller trykt register, skal af abonnenten fremsættes overfor J. H. Schultz Grafisk A/S, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, telefon: 43 22 73 00, fax: 43 63 19 69 og e-post: lovtidende@schultz.dk senest tre måneder efter det pågældende hæftes eller registers udgivelsesdato.
Stk. 2. Ved rekvirering af hæfter eller registre efter den i stk. 1 anførte frist eller ved rekvirering i øvrigt betales til J. H. Schultz Grafisk A/S kr. 10 pr. hæfte eller register, dog minimum kr. 50 pr. ekspedition. Disse beløb omfatter ikke postforsendelse.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2006.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 14. februar 2006 Lene Espersen /Søren Broberg Nielsen