Gelex

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

GældendeVersion 2007-12-21
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/1421@2007-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.

Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

I medfør af § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004, jf. § 15 i lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005, fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. Efter § 9 a i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser reguleres erstatningsbeløb for tingsskade, jf. lovens §§ 3-4, efter reglerne i § 15 i lov om erstatningsansvar.

Stk. 2. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres nogle i loven nærmere angivne beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Tilpasningsprocenten for finansåret 2008 udgør 1,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1021 af 21. august 2007 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2008.

§ 2.

Stk. 1. Med virkning for tingsskade, som forvoldes i perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008, udgør det i lovens § 9 a nævnte beløb 105.000 kr.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.

Versioner

  1. 2007-12-21