Bekendtgørelse om gebyrer og omkostninger ved Forbrugerklagenævnet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/154@2007-03-01/da
I medfør af §§ 16 og 17 i lov nr. 456 af 10. juni 2003 om forbrugerklager som ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, fastsættes:
Klagegebyr
§ 1.
Stk. 1. For behandling af en klage ved Forbrugerklagenævnet skal forbrugeren betale et gebyr på 160 kr.
Stk. 2. Regulering af det i stk. 1 nævnte gebyr sker på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset fra Danmarks Statistik. Omkostninger til sagers behandling
§ 2.
Stk. 1. En erhvervsdrivende skal betale et beløb til Forbrugerstyrelsen for styrelsens udgifter til en sags behandling ved Forbrugerklagenævnet, når 1) forbrugeren får medhold i sin klage, eller 2) sagen forliges.
Stk. 2. Sagerne inddeles i tre omkostningsgrupper. Beløb omfattet af stk. 1, nr. 1, udgør: 1) maksimalt 2.500 kr., for sager i omkostningsgruppe 1, 2) maksimalt 4.000 kr. for sager i omkostningsgruppe 2 og 3) maksimalt 4.700 kr. for sager i omkostningsgruppe 3.
Stk. 3. Sagernes inddeling i omkostningsgrupper fremgår af bilaget. Sager på områder, der ikke fremgår af bilaget, indplaceres i omkostningsgruppe 2.
Stk. 4. Beløb omfattet af stk. 1, nr. 2, udgør maksimalt 2.000 kr. Rykker- og inkassogebyr
§ 3.
Stk. 1. Forbrugerstyrelsen opkræver et beløb på 85 kr. for særlige ekspeditioner ved for sen betaling af de i § 2 nævnte beløb.
Stk. 2. For overgivelse af ubetalte sagsomkostninger til inkasso opkræves et beløb på 100 kr. Ikrafttrædelse
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1119 af 12. december 2003.
Underskrift 1
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 19. februar 2007 Carina Christensen /Louise Holck
Bilag 1
Bilag 1 Omkostningsgrupper De tre omkostningsgrupper efter § 2, stk. 2, inddeles således: Omkostningsgruppe 1 Ernæringsområdet Fast ejendom, dog undtaget energi- og vandforsyning Finansielle ydelser Forskellige serviceydelser Kontorartikler, papir mm. Papirmedier Personlig pleje, dog undtaget optik og personlige hjælpemidler, fx høreapparater mm. Rengørings- og vaskemidler Tekstil, skind og sko. Omkostningsgruppe 2 Accessoires (smykker og ure mv.) Andre teletjenester og diverse på teleområdet Boligtekstiler Camping og sport Cykler, barnevogne og diverse køretøjer Farve/plejemidler, imprægnering af skind, tekstiler og fodtøj, emballage mm. Foto, dog undtaget digitalt fotoudstyr Fritid og hobby Husdyr Husholdningsapparater Køkkenredskaber Møbler Rejser og transport Sikkerhedsudstyr og -tjenester Spil og legetøj Teleudstyr Underholdning. Omkostningsgruppe 3 Audio/video Digitalt fotoudstyr Energi- og vandforsyning Husholdningsmaskiner Motorkøretøjer Optik Personlige hjælpemidler, fx høreapparater mm. Opvaskemaskiner, støvsugere, mv. Pc og kontormaskiner mv. Teleabonnementer mm. Vaskemaskiner mv.