Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/183@2007-03-01/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 7, indsættes efter »lov om social pension«: »eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«
2. I § 2, nr. 8, ændres »til, og« til: »til,«.
3. I § 2, nr. 9, ændres »jf. § 97.« til: »jf. § 97, og«
4. I § 2 indsættes som nr. 10:
»10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«
5. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 9, gælder § 97 om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år.
Stk. 6. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, gælder kapitel 12 a om tilbud til ledige selvforsørgende.«
6. I § 4, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2-7 og 9« til: »§ 2, nr. 2-7, 9 og 10«.
7. Efter § 5 indsættes i afsnit I:
»Krav til sagsbehandlingen til anden aktør, der udfører opgaver for staten
§ 5 a. Den anden aktør, der har fået overladt opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra staten, er forpligtet til at iagttage de krav til sagsbehandlingen, der følger af §§ 5 c-5 h, ved varetagelsen af den opgave, der udføres i forhold til målgruppen i § 2, nr. 1 og 8.
Stk. 2. Formålet med at fastsætte krav til sagsbehandlingen er, at beskæftigelsesindsatsen bliver varetaget efter samme principper hos anden aktør, som hvis indsatsen var blevet varetaget af staten.
§ 5 b. Ved den ledige i §§ 5 d-5 h forstås ledige, der er omfattet af målgruppen i § 2, nr. 1 og 8. Ved virksomheder forstås virksomheder, der ansøger om og ansætter ledige med løntilskud eller har ledige i virksomhedspraktik.
Notatpligt, aktindsigt, tavshedspligt, vejledningsforpligtelse og videregivelse af oplysninger m.v.
§ 5 c. Anden aktør, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagen, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, skal gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
§ 5 d. Anden aktør skal give vejledning og bistand til den ledige og virksomheden både i forhold til den opgave, der udføres for staten, og om muligheden for at få vejledning og bistand hos staten, kommunen eller arbejdsløshedskassen, herunder om klageadgangen. Opstår der tvivl eller uenighed mellem anden aktør og den ledige eller virksomheden, skal anden aktør give vejledning om, at den ledige eller virksomheden kan rette henvendelse til staten i jobcenteret.
Stk. 2. Anden aktør har pligt til at stille tolkebistand til rådighed, såfremt den ledige ikke behersker det sprog, som anvendes ved aktøren, eller hvis den ledige har alvorligt nedsat syns-, høre- eller talefunktion.
§ 5 e. Anden aktør skal give vejledning om og mulighed for, at den ledige eller virksomheden på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig bistå af andre.
§ 5 f. Anden aktør har pligt til på begæring af den ledige eller virksomheden at give aktindsigt i en sags dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Bestemmelse om tavshedspligt begrænser ikke pligten til at give aktindsigt.
Stk. 2. Pligten til at give aktindsigt omfatter ikke
1) interne arbejdsdokumenter og
2) anden aktørs brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 omfatter pligten til at give aktindsigt
1) oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for statens mulighed for eventuelt at træffe afgørelse om forholdet.
2) Interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter § 5 c.
Stk. 4. Anden aktør skal imødekomme begæring om aktindsigt hurtigst muligt. Er begæringen ikke imødekommet inden for 10 dage, skal anden aktør oplyse den ledige eller virksomheden om grunden hertil, samt om hvornår begæringen kan imødekommes.
Stk. 5. Hvis anden aktør ikke finder at kunne imødekomme begæringen, skal anden aktør hurtigst muligt videresende begæringen til staten i jobcenteret med henblik på, at staten træffer afgørelse i sagen.
Stk. 6. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang den lediges eller virksomhedens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.
§ 5 g. Anden aktør skal over for den ledige, virksomheden og staten til enhver tid kunne redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for konkrete forslag til initiativer i beskæftigelsesindsatsen, således at staten har et grundlag for at træffe en afgørelse om forholdet.
Stk. 2. Hvis anden aktør og den ledige eller virksomheden ikke kan nå til enighed om indholdet af beskæftigelsesindsatsen, og indsatsen derfor ikke kan gennemføres, skal anden aktør rette henvendelse til staten i jobcenteret.
§ 5 h. Anden aktør skal på anmodning straks videregive enhver oplysning, som staten måtte anmode om, og som anden aktør har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af opgaven.
Stk. 2. Anden aktør skal snarest videresende samtlige klager til staten, når anden aktør har modtaget eller på anden måde har fået kendskab til klagen. Anden aktør skal samtidig fremkomme med sine bemærkninger.«
8. I § 30, stk. 2, indsættes efter »lov om social pension,«: »lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«
9. I § 33 ophæves stk. 2.
10. I § 38, stk. 1, ændres »§ 33, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 33, 2. pkt.«
11. I § 38 ophæves stk. 2.
12. I § 39, stk. 2, indsættes efter »lov om social pension,«: »lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.«
13. I § 41 indsættes efter stk. 1, som et nyt stykke:
»Stk. 2. Følgende persongrupper er undtaget fra det individuelle kontaktforløb i stk. 1:
1) personer over 65 år, som modtager kontant- eller starthjælp, alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få folkepension,
2) personer, som modtager kontant- eller starthjælp, alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få førtidspension,
3) unge under 18 år, som ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem, og som derfor modtager kontant- eller starthjælp,
4) kontant- og starthjælpsmodtagere på barsel,
5) syge kontant- og starthjælpsmodtagere, i dokumenteret længerevarende behandling på minimum 3 måneder der udelukker aktivering, og
6) ledige med ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger, og ledige som skal på barsel inden for 4 uger.«
14. § 42, stk. 1, affattes således:
»For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.«
15. I § 42 ophæves stk. 4.
16. Efter § 42 indsættes:
»§ 42 a. Den individuelle jobsamtale skal som minimum altid indeholde følgende:
1) For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der følges op på deres jobsøgning, og den videre jobsøgning skal fastlægges.
2) Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal pålægges at søge mindst to relevante konkrete job, der f. eks. er indlagt i Jobnet.
3) For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal det påses, at deres CV på Jobnet er fyldestgørende.
4) Muligheden og behovet for tilbud efter kapitel 10-12 skal drøftes.
Stk. 2. Til den individuelle jobsamtale skal personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2, have fundet to ledige job, der er relevante at søge i forhold til personens beskæftigelsesmål.«
17. I § 43 indsættes efter stk. 1, som et nyt stykke:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er mangel på arbejdskraft inden for et erhvervsområde, skal beskæftigelsesregionens lister over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, anvendes.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.
18. § 47, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Staten og kommunen i jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1 og 2 sørge for, at de pågældende personer får et tilbud efter kapitel 10-12.«
19. § 47, stk. 4 og 5, ophæves.
20. § 64, stk. 1, 2. pkt. affattes således:
»Jobplanen skal være drøftet med personen ved en jobsamtale.«
21. I § 76 indsættes efter stk. 1, som et nyt stykke:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for et område, skal beskæftigelsesregionens lister over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, anvendes.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
22. I § 83, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1, 4, og 5« til: »§ 2, nr. 1, 4, 5 og 7«.
23. I § 90, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1, 4, og 5« til: »§ 2, nr. 1, 4, 5 og 7«.
24. Efter § 134 indsættes i afsnit IV:
»Særlig løntilskudsordning for langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere
§ 134 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet,
1) at personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller har været i tilbud efter kapitel 10-12 i 140 uger inden for de seneste 156 uger, og
2) at virksomheden opfylder betingelserne om merbeskæftigelse og om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud for så vidt angår private virksomheder, jf. §§ 119 – 128.
Stk. 3. Perioder med tilbud efter stk. 1 kan ikke medregnes i opgørelsen af de 140 uger i stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. §§ 114 og 116 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.
Stk. 5. Personer under 30 år, som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, kan ikke indgå en aftale efter stk. 1.
§ 134 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 134 a skal kommunen i jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 134 a, stk. 2, er opfyldt. Kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 53, stk. 2.
Stk. 2. Reglerne om jobplan i kapitel 8 finder ikke anvendelse.
§ 134 c. Ved ansættelse efter § 134 a udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1. januar 2006).
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 12 måneder.
§ 134 d. Kommunen i jobcenteret kan efter en konkret vurdering give personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, tilbud efter kapitel 10-12 og tillægsydelser efter kapitel 13 og 14.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, og som ikke har andre problemer end ledighed, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 2, i kapitlerne 10–12, 13 og 14, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, og som har andre problemer end ledighed, kan få tilbud og tillægsydelser efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 3, i kapitlerne 10–12, 13 og 14, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Tilbud efter kapitel 10 til personer omfattet af § 2, nr. 10, kan højst vare i op til 6 uger, medmindre danskundervisning indgår som en betydelig del af tilbuddet. Den samlede varighed kan ikke overstige 26 uger. Bestemmelserne i §§ 73-76 om varighed finder ikke anvendelse.
Stk. 5. Bestemmelserne om ydelser m.v. i §§ 82–84 og §§ 89–91 finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr. 10.«
25. Efter § 142 indsættes i kapitel 13 :
»Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler
§ 142 a. En virksomhed og staten eller kommunen i jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.
Stk. 2. Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter kapitel 13.
Stk. 3. Virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt.
Stk. 4. Som grundlag for udbetaling af tilskud skal virksomheden dokumentere de faktiske udgifter til uddannelse og til administration. Ved brug af mentor skal virksomheden redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktion samt fremlægge dokumentation for eventuelt køb af uddannelse til medarbejderen.«
26. I § 156, stk. 3, ændres »§ 155« til: »§ 154«.
27. Efter § 166 indsættes:
»§ 166 a. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af staten i jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.
Stk. 2. Jobrotationsydelsen udgør 144,22 kr. (pr. 1. januar 2006) for hver time en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at
1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år,
2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden,
3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, og
4) at der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12.
Stk. 4. Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, bortset fra betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om at uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
Stk. 5. Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling.
§ 166 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse skal den person, der ansættes som vikar,
1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6 måneder,
2) være omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, eller
3) modtage introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark og have modtaget denne ydelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.
Stk. 4. Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. «
28. I § 172 indsættes efter stk. 1, som et nyt stykke:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for et område, skal beskæftigelsesregionens lister over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, anvendes.«
29. I § 180 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Staten i jobcenteret underretter pågældendes arbejdsløshedskasse om, at en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, ansættes som vikar i forbindelse med jobrotation, jf. §§ 166 a-166 b.«
Stk. 2, bliver herefter til stk. 3.
30. § 188 affattes således.
»§ 188. Ved kommunen i jobcenterets formidling efter § 30, stk. 2, underretter kommunen i jobcenteret staten i jobcenteret om, at vedkommende er henvist til arbejde samt om resultatet af formidlingen.«
31. I § 203, stk. 3, ændres »1. januar 2008« til: »1. januar 2009«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.
Stk. 2. Aftaler om ansættelse med løntilskud efter §§ 134 a og 134 c, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 23, der er indgået senest den 28. februar 2010, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 28. februar 2010, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.
Underskrift 1
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 28. februar 2007 Marie Hansen /Kim Svendsen-Tune