Bekendtgørelse om udnævnelse og afskedigelse mv. af tjenestemænd i institutioner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/21@2007-01-18/da
Indhold
I medfør af §§ 3, 26, stk. 2, og 58, stk. 1 og 3, i lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-35 i Sundhedsstyrelsen, herunder embedslægeinstitutionerne, i Lægemiddelstyrelsen, ved Statens Serum Institut samt i statsforvaltningerne, foretages af henholdsvis styrelsescheferne, direktøren for Statens Serum Institut og direktørerne for statsforvaltningerne inden for deres område.
Stk. 2. Uansøgt afskedigelse kan dog kun foretages af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. dog tjenestemandslovens § 33, stk. 3, om afskedigelse af tjenestemænd på prøve.
§ 2.
Stk. 1. De i § 1, stk. 1, nævnte styrelseschefer og direktører kan inden for deres område give en tjenestemand i lønramme 1-35 tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds varighed.
§ 3.
Stk. 1. De i § 1, stk. 1, nævnte styrelseschefer og direktører kan inden for deres område imødekomme en anmodning fra en tjenestemand i lønramme 1-35 om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre med tilsvarende lønnedsættelse, såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv.
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2007.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 701 af 8. august 2003 om udnævnelse og afskedigelse mv. af tjenestemænd i institutioner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Underskrift 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 8. januar 2007 Lars Løkke Rasmussen /Kaj Nørrehede Christensen