Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2007 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/222@2007-03-22/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006 om regulering af fiskeriet i 2007 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, som ændret ved bekendtgørelse nr. 47 af 18. januar 2007, foretages følgende ændringer:
1. I § 41, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»For et fartøj med kystfiskerstatus kan den ekstra årsmængde, der er tildelt fartøjet, jf. § 56, kun overdrages til et fartøj med kystfiskerstatus. Når et FKA-fartøj har opnået tilladelse til rationsfiskeri på en kvote, jf. § 130, kan der til fartøjet ikke senere i 2007 modtages en årsmængde ved overdragelse af den pågældende kvote«.
2. I § 49, stk. 1, nr. 3, ændres »%« til: »‰«.
3. I § 56 indsættes som stk. 4 og stk. 5:
»Stk. 4. Et fartøj med kystfiskertilladelse, som deltager i puljefiskeri, hvor der både indgår kystfiskerfartøjer og fartøjer, der ikke har kystfiskerstatus, kan kun få del i de ekstra årsmængder for de følgende år, hvis det kan dokumenteres, at mindst 50 % af fartøjets samlede årsmængde i 2007 er fisket med det pågældende fartøj.
Stk. 5. Opgørelse af fartøjets samlede årsmængde efter stk. 4 kan tillige foretages på grundlag af værdien af fartøjets samlede årsmængder beregnet efter § 64.«
4. I § 58, stk. 1, ændres »i 1. maj« til: » den 1. april«.
5. I §§ 60 og 63 indsættes som stk. 4:
» Stk. 4. Uanset stk. 3 kan det efter ansøgning tillades, at det afgivende fartøj, der genindsættes med anden kapacitet, kan fiske krabber.«
6. I § 70, stk. 1 , 5 . pkt., indsættes efter »brisling i Østersøen«: »eller FKA på sild i Østersøen«.
7. I § 70, stk. 2 , 2. pkt., indsættes efter »brisling i Østersøen«: »eller de FKA på sild i Østersøen«.
8. I § 70, stk. 5, indsættes efter »puljefiskeri«: », herunder om adgang til at bytte kvoteandele, bytte årsmængder, overføre årsmængder samt foretage fartøjsudskiftning mv.«
9. I § 97, stk. 2, nr. 1, ændres: »§ 85, stk. 2« til: »§ 95, stk. 2«
10. I § 130, stk. 4, 1. pkt., ændres »fartøjer« til: »et fartøj«, og »puljens mængde« ændres til: »fartøjets årsmængde«.
11. I § 130, stk. 4, 2. pkt., ændres »det enkelte« til: »et«, og »puljens samlede årsmængde« ændres til: »fartøjets årsmængde«.
12. I § 130, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren. Efter udstedelse af tilladelse til rationsfiskeri vil der ved Fiskeridirektoratets registrering af fartøjets fangster først blive foretaget afskrivning på fartøjets ikke opfiskede årsmængde af den pågældende kvote.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. marts 2007.
Underskrift 1
Fiskeridirektoratet, den 14. marts 2007 Esben Egede Rasmussen /Gritt Viskinge