Gelex

Bekendtgørelse om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper

OphævetVersion 2007-01-25fra 2007-01-25 til 2009-01-27
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/36@2007-01-25/da

Indhold
  1. Kapitel 1 Ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper m.v.
    1. § 1.
  2. Kapitel 2 Administration af ordningen
    1. § 2.
    2. § 3.
    3. § 4.
    4. § 5.
  3. Kapitel 3 Kompensation
    1. § 6.
  4. Kapitel 4 Ikrafttrædelse
    1. § 7.
  5. Underskrift 1

Stk. 1. I medfør af § 16 j i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, fastsættes:

Kapitel 1 Ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper m.v.

§ 1.

Stk. 1. Ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden på særligt ansøgningsskema.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bede ansøger om oplysninger og dokumentation, som er nødvendig for behandling af ansøgning om eftergivelse af gæld til det offentlige, herunder om 1) ansøgers personnummer, navn og adresse 2) modtaget hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter reglerne i kapitel 5 i integrationsloven 3) hvorvidt ansøger er kommet i beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse eller under revalidering 4) størrelse, art og kreditor for den gæld, der søges eftergivet

Stk. 3. Oplysningerne efter stk. 2, nr. 2, skal dokumenteres ved attestation fra den myndighed, der har udbetalt ydelserne. Oplysningerne efter stk. 2 nr. 3, skal dokumenteres ved attestation fra arbejdsgiver, kommune eller uddannelsessted m.v. eller på anden betryggende vis.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan kræve, at ansøger inden for en nærmere fastsat frist kommer med oplysninger, som nævnt i stk. 2. Hvis ansøger ikke overholder denne frist, kan restanceinddrivelsesmyndigheden afvise ansøgningen.

Kapitel 2 Administration af ordningen

§ 2.

Stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om eftergivelse af gæld til det offentlige, herunder at gæld ikke omfattes af eftergivelsen, hvis den efter sin art ikke kan eftergives.

§ 3.

Stk. 1. Når restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet afgørelse om eftergivelse, nedskrives den gæld, der omfattes af afgørelsen, med 1/60 om måneden fra den 1. i den efterfølgende måned.

§ 4.

Stk. 1. Hvis ansøger efter at afgørelsen om eftergivelse er truffet igen modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik sætter restanceinddrivelsesmyndigheden nedskrivningen i bero fra den 1. i den måned, der følger efter at restanceinddrivelsesmyndighed har konstateret, at ansøger modtager kontanthjælp.

Stk. 2. Når nedskrivningen har været stillet i bero i sammenhængende 12 måneder ophører nedskrivningen for den resterende gæld.

§ 5.

Stk. 1. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager nye krav mod ansøger til inddrivelse, som er forfaldet, efter at afgørelsen om eftergivelse er truffet, ophører nedskrivningen fra den 1. i den måned, der følger efter at restanceinddrivelsesmyndighed har modtaget kravet.

Kapitel 3 Kompensation

§ 6.

Stk. 1. Kompensation til fordringshaverne opgøres pr. 31. december for de krav, der er omfattet af afgørelser om eftergivelse, der er truffet i det pågældende år. Kompensationen beregnes på grundlag af størrelsen af kravene opgjort pr. afgørelsestidspunktet i forhold til årets kompensationsbeløb.

Stk. 2. Den fulde kompensation for de krav, der er omfattet af afgørelser om eftergivelse, afregnes til fordringshaverne umiddelbart efter at kompensationen er beregnet.

Stk. 3. Kompensationen kan højst udgøre 10 pct. af kravene opgjort pr. afgørelsestidspunktet.

Kapitel 4 Ikrafttrædelse

§ 7.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2007.

Underskrift 1

Skatteministeriet, den 9. januar 2007 Kristian Jensen /Kaj-Henrik Ludolph

Versioner

  1. 2007-01-25 · til 2009-01-27