Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/701@2007-06-28/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 84 af 27. januar 2005 om miljøbetinget tilskud, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1480 af 14. december 2006, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) at tilsagnsarealet, hvis det er pålagt fredskovspligt, er et ubevokset fredskovspligtigt areal,«.
2. § 3, stk. 1, nr. 9, affattes således:
»9) at tilsagnshaver ikke har tilsagn for bedriften om tilskud efter Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelse nr. 92 af 6. februar 2003 om tilskud til reduktion af kvælstofkvoten eller tidligere bekendtgørelse herom, og«.
3. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I tilfælde, hvor den i stk. 1, nr. 8, nævnte frist for afgivelse af erklæring er en lørdag, søndag eller mandag, udløber fristen den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter.«
4. § 3, stk. 4, 2. og 3. pkt., ophæves.
5. § 3, stk. 7, ophæves.
6. I § 7, stk. 3, ændres »jf. § 11, stk. 3, i bekendtgørelse« til: »jf. bekendtgørelse«.
7. I § 10, stk. 1, ændres »et andet tilsagn« til: »en anden type tilsagn«.
8. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 kan tidligst indgives fra den 1. februar i det år, hvor ændringen ønskes påbegyndt, og skal være modtaget i direktoratet samme år senest den dag, hvor fristen for ansøgning om enkeltbetaling udløber. I 2007 kan ansøgning dog kun indgives fra den 30. juni og skal være direktoratet i hænde senest den 24. juli 2007. Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra den anførte ansøgningsperiode.«
9. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at tilsagn om miljøbetinget tilskud udskiftes med et nyt tilsagn om miljøbetinget tilskud i medfør af direktoratets senest udstedte bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud, og hvor det nye tilsagn mindst omfatter alle de oprindelige tilsagnsarealer og nye arealer. Ved alle de oprindelige tilsagnsarealer forstås alle de arealer, der på tidspunktet for ansøgning om udskiftning er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 84 af 27. januar 2005 eller tidligere bekendtgørelse om miljøbetinget tilskud for en tilsagnsperiode, der udløber efter begyndelsen af tilsagnsperioden for det nye tilsagn. Ved nye arealer forstås arealer, der på tidspunktet for ansøgning om udskiftning ikke er omfattet af tilsagn om miljøbetinget tilskud.
Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i direktoratet i den ansøgningsperiode, der er anført i § 10, stk. 2. Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra den anførte ansøgningsperiode.«
10. I § 11, stk. 3, ændres »4 uger« til: »8 uger«.
11. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tilskuddet overføres til tilsagnshavers Nemkonto.«
12. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »eller anvendt som græsareal uden for omdrift« til: »eller for så vidt angår tilsagnsår, der begynder før den 1. september 2006, anvendt som græsareal uden for omdriften eller for så vidt angår tilsagnsår, der begynder den 1. september 2006 eller senere, anvendt som permanent græsareal«.
13. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt. :
»Ved arealer, der i et tilsagnsår er permanente græsarealer, forstås i denne bekendtgørelse arealer, der i det kalenderår, hvor tilsagnsåret udløber, anses som permanente græsarealer efter bestemmelserne i Direktoratet for FødevareErhvervs bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.«
14. I § 14, stk. 2, ændres »et markkort, jf. § 2, stk. 5,« til: »det markkort, der anvendes til ansøgning om enkeltbetaling det pågældende år,«.
15. I § 15, stk. 2, ændres »Plantedirektoratet og fødevareregionen« til: »Plantedirektoratet«.
16. I § 15, stk. 3, ændres », Plantedirektoratet og fødevareregionen« til: »og Plantedirektoratet«.
17. I § 16, stk. 5, ændres »stk. 1 eller 3« til: »stk. 1 eller 4«.
18. § 19, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis der i henhold til § 10 eller § 10 a er givet tilladelse til, at et tilsagn omdannes til eller udskiftes med et andet tilsagn under landdistriktsprogrammet, og det nye tilsagn herefter bortfalder, kan direktoratet bestemme, at udbetalte tilskud i henhold til det tidligere meddelte tilsagn om miljøbetinget tilskud, der blev omdannet eller udskiftet, skal tilbagebetales, herunder tilskud, der er udbetalt til tidligere tilsagnshavere.«
19. I § 20 ændres »den rentesats, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5« til: »den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2007.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 18 og 19, finder tilsvarende anvendelse for tilsagn om tilskud, der er givet i medfør af bekendtgørelse nr. 867 af 24. oktober 2003 om miljøbetinget tilskud.
Underskrift 1
Direktoratet for FødevareErhverv, den 21. juni 2007 Hans S. Christensen /Bjarne Bak Pedersen