Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om gymnasial supplering\n(GS-bekendtgørelsen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/894@2007-07-19/da
Indhold
(GS-bekendtgørelsen)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 459 af 10. juni 2005 om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 475 af 19. maj 2006 og bekendtgørelse nr. 811 af 6. juli 2006, foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. GS-koordinatorerne, jf. § 26, udarbejder hvert år inden 1. maj materiale om næste kursusårs udbud af undervisning efter denne bekendtgørelse. Materialet skal indeholde oplysning om det kommende kursusårs udbud af fag og niveauer.«
2. § 20 affattes således:
»§ 20. I GIF afsættes 110 timers kursisttid til skriftligt arbejde i dansk, jf. bilag 4. Herudover kan der afsættes op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde i dansk og op til 25 timers kursisttid til skriftligt arbejde i historie, jf. bilag 5 og 6.«
3. Efter § 22 indsættes som kapiteloverskrift: »Bevis og attestation«, og § 23 affattes således:
»§ 23. Institutionen udsteder prøvebevis for aflagte prøver i GSK.
Stk. 2. Institutionen udsteder et bevis, der viser resultatet af de aflagte prøver til en kursist, der har aflagt alle de krævede prøver i hf+ eller fagpakke hhx. Det samlede gennemsnit udregnes ikke.
Stk. 3. Institutionen udsteder et samlet bevis til en kursist, der har aflagt alle de krævede prøver i GIF og opfyldt beståkravet i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. På et bevis for GIF udregnes det samlede vægtede gennemsnit efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen.
Stk. 4. Kursister, der afbryder undervisningen, kan efter anmodning få attestation fra institutionen for gennemført undervisning.«
4. Bilag 1 affattes således:
»Bilag 1
GS/Hf+ - august 2007
Hf +
Struktur, varighed og organisering
Hf+ indeholder to eller tre fag på A-niveau samt et studieprojekt, så hf+ har en samlet uddannelsestid på mindst 400 timer. Studieprojektet indgår i uddannelsestiden med ca. 25 timer.
Undervisningen udbydes som et samlet forløb over et halvt år. Institutionen vælger de fag, der indgår i forløbet. I valget af fag skal der tages hensyn til, at fagene kan indgå i et samspil med hinanden.
1. Studieprojekt
1.1 I slutningen af hf+ forløbet skal hver kursist udarbejde et studieprojekt. Studieprojektet udarbejdes i mindst to af kursistens fag efter kursistens valg.
1.2 Udarbejdelsen af studieprojektet skal ske i løbet af en uge inden for hf+ forløbets sidste fire uger. I den pågældende uge gives ikke anden undervisning.
2. Område og opgaveformulering
2.1 Institutionen udpeger blandt lærerne en eller flere vejledere for den enkelte kursist i de fag, der indgår i studieprojektet. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser.
2.2 Kursisten vælger i samråd med vejlederne område for studieprojektet. Området skal – inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof – afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Kursisten skal senest tre uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse de valgte fag og område.
2.3 Kursister, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i den enkelte kursists undervisning i hf+ forløbet. Der er dog intet til hinder for, at studieprojektet ligger i forlængelse af arbejdet i de indgående fag eller har forbindelse hermed.
2.4 Opgave formuleringen udfærdiges af vejlederne. Den skal rumme såvel fagspecifikke som mere tværgående faglige krav i de fag, der indgår i studieprojektet, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i de enkelte fag. Opgaveformuleringen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af kursisten – herunder om krav til omfang af opgavebesvarelsen – og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med kursisten under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at kursisten ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, kursisten har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden.
2.5 Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog.
2.6 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Institutionen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan institutionen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog.
2.7 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk.
3. Bedømmelse
3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i studieprojektet.
3.2 Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold:
– om projektet er besvaret i overensstemmelsen med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne,
– om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme for projektet og opgavebesvarelsens omfang og kvalitet,
– om eksaminanden selvstændigt har udvalgt, inddraget og anvendt relevant baggrundsstof for besvarelsen,
– om eksaminanden har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen,
– om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående,
– om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag,
– om der er sket en selvstændig bearbejdelse og perspektivering af stoffet,
– om problemstillingerne har været særligt vanskelige og komplekse,
– om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde,
– om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation,
– om alle kilder er oplyst,
– om noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende, og
– om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele besvarelsen.
3.3 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk.
3.4 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.«
5. Bilag 5 affattes således:
»Bilag 5
GS/GIF- august 2007
Historie C
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Historie for tosprogede er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie C for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 100 år.
Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark.
1.2 Formål
Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier og tilværelsestolkninger, således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer, og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter ca.1900,
b) redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer,
c) beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede,
d) forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien,
e) opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale,
f) opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger og
g) indplacere temaerne fra undervisningen i en kronologisk sammenhæng.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er følgende:
a) Fra landbrugssamfund til industrisamfund
b) det danske demokrati,
c) Danmark i EU/ en globaliseret verden
d) nationalstat og national identitet,
e) velfærdsstaten og
f) livsvilkår og tilværelsestolkninger.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet.
Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres:
a) Det danske arbejdsmarked og
b) historieformidling.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger således, at kursisternes muligheder for at arbejde på såvel det redegørende som det analytiske niveau tilgodeses.
Et forløb indenfor kernestoffet skal organiseres som projektarbejde, som afsluttes med fremlæggelse af et skriftligt produkt.
3.2 Arbejdsformer
Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav, der stilles i det danske uddannelsessystem. Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering.
3.3 It
It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale.
3.4 Samspil med andre fag
Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem et forløb i samspil med dansk, jf. bilag 4, med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed og litterære samt andre kulturelle udtryksformer.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer og kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med.
4.2 Prøveformer
Der afholdes en mundtlig prøve.
Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. 6-8 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøven.
Eksaminationstiden er 30 minutter, og der gives 3 timers forberedelse.
Såfremt institutionen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt.
Eksaminanden fremlægger det ukendte materiales problemstillinger og relationerne til det læste stof via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator.
4.3 Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som angivet under pkt. 2.1.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.«
6. Bilag 6 affattes således:
»Bilag 6
GS/GIF – august 2007
Historie B
1. Identitet og formål
Identitet
Historie B er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie B for tosprogede beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 150 år.
Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark med udblik til europæisk historie.
1.2 Formål
Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfunds historie, værdier og tilværelsestolkninger, således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer, og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien ca. 1850 til i dag,
b) redegøre for Danmarks placering internationalt,
c) opnå indsigt i det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer,
d) beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede,
e) reflektere over sammenhænge mellem levevilkår og mentalitet,
f) reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende,
g) forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien,
h) anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale og
i) opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er følgende:
1) Ca. 1850-1914:
a) det danske demokrati,
b) industrialiseringen samt
c) nationalstat og national identitet.
2) 1914-1989:
a) fra landbrugs- til industrisamfund,
b) velfærdsstaten samt
c) livsvilkår og tilværelsestolkninger.
3) 1989 til i dag:
a) Danmark og den europæiske integration,
b) Danmarks internationale placering samt
c) globalisering og integration.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede, herunder samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet.
Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres:
a) historieformidling og
b) arbejdsmarkedet.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen vægtes, så 20-25 timers uddannelsestid bruges på perioden før 1914. Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Den politiske udvikling i Danmark og demokratiets udvikling integreres i arbejdet med kernestoffet, hvor det er relevant. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger således, at kursisternes muligheder for at arbejde på det analytiske niveau tilgodeses. Skriveøvelser skal løbende inddrages i undervisningen.
Som en del af undervisningen udarbejder kursisterne en historieopgave inden for det hidtil gennemgåede stof. Opgaven skal give kursisten mulighed for på dansk skriftligt at formulere sig om en historisk problemstilling samt muliggøre en fordybelse i et afgrænset område. Arbejdet med opgaven har et omfang af 12-15 timers uddannelsestid. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller gruppevis.
3.2 Arbejdsformer
Der anvendes forskellige arbejdsformer. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav, der stilles i det danske uddannelsessystem.
Gruppearbejde og projektorienteret undervisning skal benyttes i rimeligt omfang, for at udvikle kursisterne samarbejdsevner og den mundtlige dialog.
Herudover skal arbejdsformerne sikre, at kursisterne trænes i mundtlig og skriftlig fremstilling.
Endvidere gøres brug af undervisningsdifferentiering.
3.3 It
It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale.
3.4 Samspil med andre fag
Fagets faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Ved GIF-forløb finder dette sted gennem to forløb i samspil med dansk, jf. bilag 4, med eksempler på sammenhæng mellem historisk virkelighed og litterære samt andre kulturelle udtryksformer.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau for at give både lærer og kursist en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder, der skal arbejdes med.
4.2 Prøveformer
Der afholdes en mundtlig prøve.
Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca. 8-10 normalsiders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Det ukendte materiale vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes forud for prøven.
Herudover udleveres et spørgsmål i relation til historieopgaven, jf. pkt. 3.1.
Eksaminationstiden er 30 minutter, og der gives 3 timers forberedelse.
Såfremt institutionen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt.
Eksaminanden fremlægger det ukendte materiales problemstillinger og relationerne til det læste stof via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator. De sidste 5 minutter bruges på diskussion af spørgsmålet til historieopgaven
4.3 Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som angivet under pkt. 2.1.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 9. juli 2007 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup