Gelex

Bekendtgørelse om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum m.v.

OphævetVersion 2007-07-23fra 2007-07-23 til 2012-09-06
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/907@2007-07-23/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 14, stk. 3, i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner bestemmer, om der må ryges i deres eget opholdsrum, jf. § 14, stk.1, i lov om røgfri miljøer. Rygning i eget opholdsrum skal ske bag lukket dør, medmindre institutionen tillader andet under helt særlige omstændigheder.

Stk. 2. Af hensyn til personalet er det ikke tilladt for indsatte at ryge i eget opholdsrum i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der, f.eks. for at afholde en samtale med den indsatte.

§ 2.

Stk. 1. Det er tilladt indsatte at ryge under besøg i individuelle besøgsrum. Dette gælder dog ikke, hvis besøget er overvåget af personale.

§ 3.

Stk. 1. Indsatte kan ved overtrædelse af § 1, stk. 1, 2. pkt., § 1, stk. 2, og § 2, 2. pkt., ikendes disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2007.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 16. juli 2007 Lene Espersen /William Rentzmann

Versioner

  1. 2007-07-23 · til 2012-09-06