Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejledning om valg af uddannelse og erhverv

OphævetVersion 2007-07-26fra 2007-07-26 til 2008-07-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2007/928@2007-07-26/da

Indhold
  1. Indledning
  2. »Kapitel 3 a
  3. Vejledning i forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
    1. § 12 a.
    2. § 12 b.
    3. § 12 c.
  4. Underskrift 1

I medfør af § 3, stk. 3, i lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, fastsættes:

§ 1

I bekendtgørelse nr. 586 af 12. juni 2006 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Vejledning i forbindelse med ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

§ 12 a.

Stk. 1. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov, jf. bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager en vurdering af den unge med henblik på den unges optagelse på ungdomsuddannelsen. Ved vurderingen foretages en afdækning af, hvorvidt den unge har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, og der derfor skal gives den unge et tilbud om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, sørger Ungdommens Uddannelsesvejledning for, at der sammen med den unge og forældrene eller værgen udarbejdes et udkast til en individuel uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 4. Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller efter samråd med den unge og forældrene eller værgen til kommunalbestyrelsen, om den unges kan optages på ungdomsuddannelsen. Udkastet til uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov bilægges indstillingen. Kan der ikke opnås enighed med den unge og forældrene eller værgen om indstillingen eller udkastet til denne plan, skal der i indstillingen redegøres herfor.

Stk. 5. Indstillingen kan efter samråd med den unge og forældrene eller værgen i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget.

Stk. 6. Samtidig med fremsendelsen til kommunalbestyrelsen af den i stk. 4 nævnte indstilling m.v. fremsendes en kopi til den unge og forældrene eller værgen.

§ 12 b.

Stk. 1. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at der i forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes en uddannelsesplan for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

§ 12 c.

Stk. 1. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov justeres efter behov og mindst en gang årligt. Beslutning om justering af uddannelsesplanen skal ske efter samråd med den unge og forældrene eller værgen og godkendes af kommunalbestyrelsen.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den, den 17. juli 2007 P.M.V Steffen Jensen kst. uddannelsesdirektør /Silvia Fernandez

Versioner

  1. 2007-07-26, til 2008-07-01