Bekendtgørelse om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2008/1119@2008-11-28/da
Bekendtgørelse om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs
I medfør af § 17, stk. 6, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 12. juli 2007, og efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Forskrifter udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs kundgøres i Lovtidende, medmindre andet følger af §§ 2-6 i denne bekendtgørelse.
§ 2.
Stk. 1. Søfartsstyrelsen kan beslutte, at regler, foranstaltninger og generelle og konkrete forbud eller påbud udstedt i medfør af § 6 i lov om sikkerhed til søs kundgøres i Efterretninger for Søfarende.
§ 3.
Stk. 1. Oversigt over påbudt indhold af skibsmedicinkister kundgøres ved, at oversigten lægges elektronisk på Søfartsstyrelsens hjemmeside eller til gennemsyn hos Søfartsstyrelsen.
§ 4.
Stk. 1. Internationale vedtagelser, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser lægges elektronisk på Søfartsstyrelsens hjemmeside eller til gennemsyn hos Søfartsstyrelsen.
§ 5.
Stk. 1. De regler, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, som er fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber om skibes bygning, udstyr og drift, kundgøres ikke i Lovtidende, men kan købes hos de pågældende klassifikationsselskaber.
§ 6.
Stk. 1. De regler, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, som er fastsat af standardiseringsorganisationer om skibes bygning, udstyr og drift, kundgøres ikke i Lovtidende, men kan købes hos de pågældende standardiseringsorganisationer.
§ 7.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2008.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 952 af 14. september 2006 om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs ophæves.