Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af forbrug af varme\n(Ændring af regler for tilsyn og klageadgang)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2008/810@2008-08-07/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af forbrug af varme (Ændring af regler for tilsyn og klageadgang)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 70 af 28. januar 1997 om kontrol med varmefordelingsmålere, der anvendes som grundlag for fordeling af forbrug af varme, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1137 af 15. december 2003 foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således: I medfør af § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, og § 22, stk. 4, i lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, fastsættes efter bemyndigelse:
2. I § 4, stk. 4, § 9, stk. 1, 2 og 4, og § 10, stk. 5, ændres »Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond« til: »Sikkerhedsstyrelsen«.
3. Efter § 4 indsættes i kapitel 2: § 4a. Ved Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond forstås Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK, metrologi), som er den del af fonden, som har metrologi som område. Stk. 2. Ved Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) forstås Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK, akkreditering), som er den del af fonden, som har akkreditering som område.
4. § 10, stk. 6, affattes således: Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond beregner sig betaling for sine ydelser i forbindelse med denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om gebyrer m.v. inden for metrologiområdet.
5. I § 12, stk. 1 og stk. 2, indsættes før »Den danske Akkrediterings- og Metrologifond«: »Sikkerhedsstyrelsen og«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. august 2008.