Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2009/108@2009-02-13/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1157 af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 1, ændres »der viser resultater og effekter af« til: »der viser resultater af«.
2. § 26, stk. 1, affattes således: Resultatrevisionen viser udviklingen i beskæftigelsesindsatsen over mindst 1 år. Resultatrevisionen viser endvidere resultater af indsatsen set i forhold til resultater i sammenlignelige jobcentre.
3. § 27 affattes således: § 27. Resultatrevisionen udarbejdes på grundlag af data, som indgår i Arbejdsmarkedsstyrelsens landsdækkende målesystem, Jobindsats.dk. Arbejdsmarkedsstyrelsen offentliggør data, der skal være trukket af de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret inden udgangen af 1. kvartal af året. Resultatrevisionen omfatter oplysningerne i § 28, stk. 1.
4. § 28, stk. 1, affattes således: Resultatrevisionen skal mindst indeholde følgende: 1) Resultater af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 39, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 2) Udvikling i bestanden af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper. 3) Opgørelse af de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats.
5. § 29 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. februar 2009.