Gelex

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

GældendeVersion 2009-02-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2009/121@2009-02-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Efter statsministerens indstilling er der ved kongelige resolutioner af 3. oktober 2008 og 12. november 2008 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:

§ 1.

Stk. 1. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, overføres med virkning fra 1. september 2008 fra økonomi- og erhvervsministeren til finansministeren.

Stk. 2. Ressortansvaret for opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres med virkning fra 1. september 2008 fra økonomi- og erhvervsministeren til finansministeren.

Stk. 3. Ressortansvaret for opgaver vedrørende drift og vedligehold på IT-området, det vil sige administration af netværk, serverdrift og vedligeholdelse af applikationer, opgaverne vedrørende brugerservice og help desk-funktionen, herunder brugeradministration og administration af hardware, samt de opgaver, der i dag varetages af Koncern It for Økonomi- og Erhvervsministeriets institutioner i forbindelse med it-udvikling, herunder projektledelse, it-arkitektur og sikkerhedsadministration, overføres med virkning fra 1. september 2008 fra økonomi- og erhvervsministeren til finansministeren.

§ 2.

Stk. 1. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport for Miljøministeriets departement, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Statslige miljøcentre, Danmarks Miljøportal, Skov- og Naturstyrelsen samt Kort- og Matrikelstyrelsen, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra miljøministeren til finansministeren.

Stk. 2. Ressortansvaret for Miljøministeriets departement, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Statslige miljøcentre, Danmarks Miljøportal, Skov- og Naturstyrelsen samt Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra miljøministeren til finansministeren.

§ 3.

Stk. 1. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, der vedrører Klima- og Energiministeriets departement, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra klima- og energiministeren til finansministeren.

Stk. 2. Ressortansvaret for opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, der vedrører Klima- og Energiministeriets departement, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra klima- og energiministeren til finansministeren.

§ 4.

Stk. 1. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, der vedrører Kirkeministeriets departement, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra kirkeministeren til finansministeren.

Versioner

  1. 2009-02-21