Gelex

Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven

GældendeVersion 2011-12-16
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/1187@2011-12-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.

Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven

I medfør af § 97, stk. 2, i arveloven, jf. lov nr. 515 af 6. juni 2007, fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. Efter arvelovens § 97, stk. 1, reguleres beløbsgrænserne i lovens § 5, stk. 2, og § 11, stk. 2, årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningskvotienten (tilpasningsprocenten) for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænse før afrunding. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10.000.

Stk. 2. Tilpasningsprocenten for finansåret 2012 udgør 1,2, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 25. august 2011 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2012.

§ 2.

Stk. 1. Med virkning for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2012 udgør det i lovens § 5, stk. 2, nævnte beløb 1.140.000 kr.

§ 3.

Stk. 1. Med virkning for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2012 udgør det i lovens § 11, stk. 2, nævnte beløb 680.000 kr.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.

Versioner

  1. 2011-12-16