Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2012 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge og barseldagpenge
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/1279@2011-12-22/da
Indhold
Bekendtgørelse om fastsættelse af bidrag for 2012 fra private arbejdsgivere til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge og barseldagpenge
I medfør af § 66, stk. 7 og 13, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011, § 45, stk. 3, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, samt §§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 1343 af 11. december 2009 om beregning af finansieringsbidrag, fastsættes efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension:
§ 1.
Stk. 1. Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2012 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge fastsættes til 159 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 2. Bidraget fra de private arbejdsgivere for 2012 til finansiering af kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge fastsættes til 107 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Stk. 3. Bidragene efter stk. 1 og 2 opkræves og indbetales som et samlet beløb. Det samlede beløb udgør for 2012 på årsbasis 266 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 2. Bidraget opkræves første gang på grundlag af ATP-bidrag modtaget i perioden 2. marts 2012 - 1. juni 2012.