Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/245@2011-03-30/da
Indhold
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter
§ 1
I bekendtgørelse nr. 155 af 20. februar 2007 om recepter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 578 af 4. juni 2007, bekendtgørelse nr. 1169 af 8. oktober 2007, bekendtgørelse nr. 1319 af 27. november 2007 og bekendtgørelse nr. 1641 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:
1. § 25 affattes således: § 25. Recepter udstedt af læger, tandlæger eller dyrlæger, der er autoriseret i et EU-land, og som uden at have fået autorisation i Danmark under et midlertidigt ophold her i landet udøver læge-, tandlæge- eller dyrlægevirksomhed, er omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Recepter udstedt af læger eller tandlæger, der er autoriseret i et EU-land, Norge eller Island, er omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Derudover gælder følgende bestemmelser: 1) Recepter på de i § 4 nævnte lægemidler må ikke ekspederes. 2) Recepterne skal være udstedt i den receptudstedende læge eller tandlæges hjemland. 3) Recepterne må ikke overføres elektronisk, indtelefoneres eller telefaxes. 4) Recepter på godkendte lægemidler, det vil for Danmarks vedkommende sige recepter på lægemidler, for hvilke der er udstedt en markedsføringstilladelse, må kun ekspederes, hvis lægemidlet er markedsført i Danmark og i den receptudstedende læges hjemland med samme kvantitative indhold af virksomt stof.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2011.