Gelex

Bekendtgørelse om forhåndsanmeldelse m.v. af foder med oprindelse i eller afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima

OphævetVersion 2011-04-07fra 2011-04-07 til 2011-12-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/283@2011-04-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Forhåndsanmeldelse
    1. § 1.
  3. Kontrol
    1. § 2.
    2. § 3.
  4. Straffebestemmelser
    1. § 4.
  5. Ikrafttræden
    1. § 5.

Bekendtgørelse om forhåndsanmeldelse m.v. af foder med oprindelse i eller afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 297/2011 af 25. marts 2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima, EU-Tidende 2011, L 80, s. 5.

I medfør af § 1, § 2 og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2009, og efter bemyndigelse fastsættes:

Forhåndsanmeldelse

§ 1.

Stk. 1. Foderstofvirksomheder, der importerer foder omfattet af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 297/2011 af 25. marts 2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima (Forordningen), skal anmelde enhver import af disse produkter til Plantedirektoratet.

Kontrol

§ 2.

Stk. 1. Plantedirektoratet fører kontrol med, at foderstofvirksomheder foretager anmeldelse som fastsat i § 1.

Stk. 2. Plantedirektoratet kontrollerer, at erklæringer og resultater af eventuel fysisk kontrol er i overensstemmelse med kravene i Forordningen inden frigivelse af produkterne til fri omsætning.

Stk. 3. Omkostningerne forbundet med kontrol afholdes af virksomheden, og Plantedirektoratets tidsforbrug betales efter §§ 13 og 14 i bekendtgørelse nr. 1489 af 15. december 2010 om betaling for kontrol af foder og foderstofvirksomheder.

§ 3.

Stk. 1. Plantedirektoratet kan efter § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer, meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af Forordningen.

Stk. 2. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud efter stk. 1 påhviler den, som foranstaltningerne er rettet imod.

Straffebestemmelser

§ 4.

Stk. 1. Med bøde straffes den, der overtræder § 1, eller som undlader at følge et meddelt påbud eller forbud, jf. § 3. Med bøde straffes endvidere den, der overtræder Forordningens artikel 4 og artikel 7.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2011.

Versioner

  1. 2011-04-07 · til 2011-12-16