Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv.

OphævetVersion 2011-01-22fra 2011-01-22 til 2015-12-28
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/41@2011-01-22/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
  2. Bilag 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande (kodificeret udgave), EU-tidende 2006 nr. L 376 af 27. december 2006, side 14.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1434 af 6. december 2009 om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1027 af 25. august 2010 og ved bekendtgørelse nr. 37 af 19. januar 2011, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000 nr. L 327 af 22. december 2000, side 1, dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (Grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, side 19 samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende nr. L 348, side 84, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/113/EF af 12. december 2006 om kvalitetskrav til skaldyrvande (kodificeret udgave), EU-tidende 2006 nr. L 376 af 27. december 2006, side 14.

2. Efter § 20 a indsættes: § 20 b. Skaldyrsvande opfylder kvalitetskravene i bilag 1 og 2 i bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande, hvis prøverne, der er udtaget herfra med mindst den i bilag 6 angivne frekvens på samme prøveudtagningssted og over en periode på tolv måneder, viser, at de fastsatte kvalitetskrav er overholdt med hensyn til: 1) 100 % af prøverne, for så vidt angår parametrene organiske halogenforbindelser og metaller. 2) 95 % af prøverne, for så vidt angår parametrene saltindhold og opløst ilt (mætningsgrad). 3) 75 % af prøverne, for så vidt angår de øvrige parametre, der er anført i bilag 2 i bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande. Stk. 2. Afvigelser fra de fastsatte grænseværdier tages ikke i betragtning ved beregningen af de i stk. 1 fastsatte procentstørrelser, hvis de skyldes en katastrofe. § 20 c. Naturstyrelsen foretager prøveudtagningerne med en mindste frekvens som angivet i bilag 6. Stk. 2. Når Naturstyrelsen fastslår, at kvaliteten af de udpegede overfladevandområder er væsentlig bedre end de fastsatte krav, kan prøveudtagningernes frekvens nedsættes. Såfremt der ikke foreligger nogen forurening eller risiko for, at vandets kvalitet forringes, kan Naturstyrelsen træffe afgørelse om, at prøveudtagning er unødvendig. Stk. 3. Hvis en prøveudtagning viser afvigelser fra de fastsatte kvalitetskrav, undersøger Naturstyrelsen, om dette skyldes et tilfælde, om det er en følge af et naturfænomen, eller om det er forårsaget af forurening, og træffer passende foranstaltninger. Stk. 4. Det nøjagtige prøveudtagningssted, dets afstand fra det nærmeste punkt hvorfra der udledes forurenende stoffer, såvel som den dybde hvori prøverne skal udtages, fastlægges af Naturstyrelsen, blandt andet under hensyntagen til lokale miljøforhold. Stk. 5. Referenceanalysemetoderne for beregningen af de pågældende parametre er anført i bilag 6. Laboratorier som anvender andre metoder skal sikre sig, at de opnåede resultater svarer til eller er sammenlignelige med de i bilag 6 anførte.

3. Bilag 6 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2011.

Bilag 1

Bilag 1 »Bilag 6 Kvalitetselement: Skaldyrvande jf. § 20 b, stk. 1 og 2, og § 20 c, stk. 1 og 5. Parametre Frekvens Referenceanalysemetode pH (i vand) 3 måneder Elektrometrisk Måling. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen Temperatur (i vand) 3 måneder Termometri. Målingen udføres in situ samtidig med prøveudtagningen Farve (i vand) 3 måneder Filtrering på membranfilter (0,45 μm). Fotometrisk metode med platinkoboltmåleenhed Opslemmet stof (i vand) 3 måneder Filtrering på membranfilter (0,45 μm), tørring ved 105 °C og vejning. Centrifugering (mindst 5 min., gennemsnitlig acceleration 2 800 - 3 200 g), tørring ved 105° C og vejning Salinitet (i vand) 1 måned Måling af den elektriske ledningsevne Iltning (i vand) 1 måned Winkler-metoden elektrokemisk metode Olie (i vand) 3 måneder Visuel undersøgelse Organiske halogenforbindelser (i skaldyrkød) 6 måneder Kromatografi i luftfasen efter ekstraktion med passende opløsningsmidler og rensning Metaller (Ag, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Zn) 6 måneder Atomabsorptionsspektrometri eventuelt efter en koncentration og/eller ekstraktion Smagsafgivende stoffer (i skaldyrkød) Smagsmæssig undersøgelse af skaldyrene, når der er formodning om et sådant stof E. coli ( Escherichia coli ) (i skaldyrkød) 3 måneder DS/ISO/TS 16649-3 1. Udgave 2005-10-24. Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer Muslinger = skaldyrkød = blåmuslinger ( Mytilus edulis ).«

Versioner

  1. 2011-01-22 · til 2015-12-28