Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/45@2011-01-22/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 1
   2. § 2
3. Bilag 1
4. Bilag 2
5. Bilag 3
6. Bilag 4

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkning og kortlægning af vandressourcer 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-tidende 2000 nr. L 327, side 1.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1026 af 25. august 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter overskriften »Karakterisering af overfladevand« og inden § 3 indsættes: § 2 a. Den grundlæggende karakterisering af overfladevandområder fastlægges på baggrund af de principper, der er fastsat i bilag 1, Del A.

2. I § 5, indsættes som stk. 3: Stk. 3. Yderligere karakterisering af grundvandsforekomster fastlægges i overensstemmelse med bilag 4

3. Overskriften inden § 6 affattes således: Opgørelse af påvirkninger og vurdering af miljøpåvirkningerne

4. Efter § 6 indsættes: § 6 a. Naturstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de belastninger der fremgår af bilag 2. Stk. 2. Naturstyrelsen udnytter indsamlede oplysninger, jf. bilag 2 og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand. Naturstyrelsen kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering. Stk. 3. Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v.

5. I § 7, indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Stk. 2. Naturstyrelsen identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for: 1) overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer 2) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse samt dræning 3) menneskelig udvikling. Stk. 3. Naturstyrelsen identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold miljømålslovens § 16, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med basisanalysen, jf. miljømålslovens § 5 nr. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.

6. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

7. Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

8. Bilag 3 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

9. Bilag 4 affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2011.

Bilag 1

Bilag 1 »Bilag 1 Karakterisering af overfladevandområder Del A 1. OVERFLADEVAND 1.1. Karakterisering af typer af overfladevandområder Naturstyrelsen angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Naturstyrelsen kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering. i) Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande eller kystvande, eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder. ii) For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type. Typerne er de vandområder, der defineres ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i punkt 1.2. iii) Benyttes system A, henføres overfladevandområderne i vandområdedistriktet først til de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder, som anført i punkt 1.2 og vist på det relevante kort i bilag XI. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i system A's tabeller. iv) Benyttes system B, skal Naturstyrelsen mindst præstere samme opdelingsgrad, som de ville have opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed. v) Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde. vi) Naturstyrelsen forelægger Kommissionen et eller flere kort (i GIS-format), der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A. 1.2. Økoregioner og typer af overfladevandområder 1.2.1. Vandløb System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Økoregioner som vist på kort A i bilag XI Type Højdetypologi høj: >800 m mellem: 200-800 m lav: <200 m Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde lille: 10-100 km 2 mellem: >100-1 000 km 2 stor: >1 000-10 000 km 2 meget stor: >10 000 km 2 Geologi kalkholdig kiselholdig organisk System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning Obligatoriske faktorer højde breddegrad længdegrad geologi areal Fakultative faktorer afstand fra udspring strømningsenergi (funktion af strømning og hældning) middel vandløbsbredde middel vanddybde middel hældning hovedflodsengens form og profil vandføringskategori dalprofil partikulær stoftransport syreneutraliseringsevne middel substratsammensætning chlorid lufttemperaturudsving middellufttemperatur nedbør 1.2.2. Søer System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Økoregioner som vist på kort A i bilag XI Type Højdetypologi høj: >800 m mellem: 200-800 m lav: <200 m Dybdetypologi på grundlag af middeldybde <3 m 3-15 m >15 m Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal 0,5-1 km2 1-10 km2 10-100 km2 >100 km2 Geologi kalkholdig kiselholdig organisk System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning Obligatoriske faktorer højde breddegrad længdegrad dybde geologi areal Fakultative faktorer middel vanddybde søens profil opholdstid middel lufttemperatur lufttemperaturudsving sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk) syreneutraliseringsevne baggrundstilstand for næringsstoffer middel substratsammensætning vandstandsudsving 1.2.3. Overgangsvande System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Østersøen Barentshavet Norskehavet Nordsøen Nordatlanten Middelhavet Type På grundlag af den årlige middelsalinitet <0,5.: ferskvand 0,5-<5.: oligohalin 5-<18.: mesohalin 18-<30.: polyhalin 30-<40.: euhalin På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel <2 m: mikro 2-4 m: meso >4 m: makro System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning Obligatoriske faktorer breddegrad længdegrad tidevandsforskel salinitet Fakultative faktorer dybde strømhastighed bølgeeksponering opholdstid middel vandtemperatur sammensætningskarakteristika turbiditet middel substratsammensætning profil vandtemperaturvariation 1.2.4. Kystvande System A Fast typologi Deskriptorer Økoregion Østersøen Barentshavet Norskehavet Nordsøen Nordatlanten Middelhavet Type På grundlag af den årlige middelsalinitet <0,5.: ferskvand 0,5-<5.: oligohalin 5-<18.: mesohalin 18-<30.: polyhalin 30-<40.: euhalin På grundlag af middeldybde lavvandet: <30 m middeldyb: (30-200 m) dyb: >200 m System B Alternativ karakterisering Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning Obligatoriske faktorer breddegrad længdegrad tidevandsforskel salinitet Fakultative faktorer bølgeeksponering middel vandtemperatur sammensætningskarakteristika turbiditet opholdstid (indelukkede havbugter) middel substratsammensætning vandtemperaturvariation Del B Typeinddeling af overfladevandområder, jf. § 3, stk. 2 1.1. Typeinddeling af vandløb sker efter bilag 1, del A, system B Størrelsestypologi for vandløb Type 1 2 3 Oplandsareal (km 2 ) <10 10-100 >100 Bredde (m) <2 2-10 >10 Afstand til kilde (km) <2 2-40 >40 Hver enkelt vandløbslokalitet vurderes ud fra oplandsareal, bredde og afstand til kilde. Kilden defineres som starten på det åbne, målsatte vandløb. En lokalitet placeres efter dominansprincippet, dvs. den type hvori flest komponenter falder. – Typeinddeling af vandløb omfatter alene vandløb, der er målsat i regionplanen eller vandplanen. – Typeinddeling af vandløb med et oplandsareal større end 10 km2 afgrænses særskilt. – Typeinddeling af vandløb med et oplandsareal mindre end 10 km2 inden for et delopland sammenlægges. Størrelsestypologien omfatter både vandløb med »normal«-type og »blødbunds«-type. »Blødbunds«-type vandløb adskiller sig fra »normal«-type vandløb ved at være mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk. 1.2. Typeinddeling af søer sker efter bilag 1, del A, system B Alkalinitet Farvetal Saltholdighed Middeldybde Type Lav <0,2 meq/l Lav < 60 mg Pt/l lav <0,5 Lav = < 3 m 1 Dyb = > 3 m 2 høj >= 0,5 Lav = < 3 m 3 Dyb = > 3 m 4* Høj >= 60 mg Pt/l lav <0,5 Lav = < 3 m 5 Dyb = > 3 m 6 høj >= 0,5 Lav = < 3 m 7* Dyb = > 3 m 8* Høj >0,2 meq/l Lav < 60 mg Pt/l lav <0,5 Lav = < 3 m 9 Dyb = > 3 m 10 høj >= 0,5 Lav = < 3 m 11 Dyb = > 3 m 12* Høj >= 60 mg Pt/l lav <0,5 Lav = < 3 m 13 Dyb = > 3 m 14 høj >= 0,5 Lav = < 3 m 15 Dyb = > 3 m 16* * De markerede typer forekommer ikke eller kun sjældent i Danmark – Typeinddeling af søer omfatter alene søer, der er målsat i regionplanen eller vandplanen. – Typeinddeling af søer større end 5 ha foretages særskilt. – Typeinddeling af søer mindre end 5 ha inden for et delopland sammenlægges. En sammenhængende sø kan opdeles i to eller flere søtyper. 1.3 Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker efter bilag 1, del A, system B Typeinddelingen af åbne kystvande fremgår af nedenstående kort. Typeinddeling af fjorde og lukkede kystvande foretages efter følgende liste: Type Områder af denne type O3 Indre Randers fjord M1 Augustenborg fjord Helnæs bugt Nakskov fjord Indre Åbenrå fjord Indre Mariager fjord M2 Roskilde fjord Dybsø fjord Præstø fjord Holsteinsborg nor Lunkebugten M3 Karrebæk fjord Centrale Randers fjord Holckenhavn fjord M4 Indre Odense fjord P1 Flensborg fjord Gamborg fjord Ydre Åbenrå fjord Ydre Mariager fjord P2 Isefjord P3 Århus bugt Horsens fjord Vejle fjord Kalundborg fjord Kolding fjord Skive fjord Lovns bredning Risgårde bredning Ydre Randers fjord Ydre Odense fjord P4 Nissum bredning Thisted bredning Kås bredning Løgstør bredning Nibe bredning Slusefjorde Ringkjøbing fjord Nissum Fjord Typeinddelingen for de enkelte fjorde på listen kan ændres, såfremt det dokumenteres, at inddelingen ikke er korrekt i henhold til nedenstående kriterier. For fjorde og lukkede kystvande, der ikke fremgår af listen, foretages typeinddelingen ligeledes efter nedenstående kriterier: Fjordtyper Salinitet Lagdeling Afstrømningsindeks Type DK Oligohaline Lagdelt D S>1 F =< 0,1 O1 S< 5 F > 0,1 O2 Blandet D S=<1 F =< 0,1 O3 F > 0,1 O4 Mesohaline Lagdelt D S>1 F =< 0,1 M1 S = 5-18 F > 0,1 M2 Blandet D S=<1 F =< 0,1 M3 F > 0,1 M4 Polyhalin Lagdelt D S>1 F =< 0,1 P1 S = 18-30 F > 0,1 P2 Blandet D S=<1 F =< 0,1 P3 F > 0,1 P4 Variabel – – Slusefjorde D S: Forskel mellem overflade og bundsalinitet. Grænsen for typeinddelingen svarer til at D S>1 i 50% af profilerne målt på en given station. F: Afstrømningsindeks defineret som afstrømning [m 3 s -1 ]/opholdstid [dage]. Opholdstid er defineret som: hvor V er fjordvolumen i km 3 , Q er saltvandstilførsel i km 3 /dag, R er middel årsafstrømning til fjorden i km 3 /dag, S er overfladesalinitet i fjorden og Sm er salinitet ved fjordmundingen«

Bilag 2

Bilag 2 »Bilag 2 Opgørelse af påvirkninger af overfladevand fra punktkilder og diffuse kilder, jf. § 6, stk. 2 Opgørelsen skal omfatte oplysninger om såvel eksisterende som fremtidige påvirkninger og oplysninger om direkte og indirekte påvirkninger, der skyldes tidligere aktiviteter. Hvor det er relevant, angives tidspunkt for eller udvikling over tid i påvirkningerne. Oplysninger om forureningspåvirkning skal omfatte påvirkning fra både vandbåren og luftbåren tilførsel med forurenende stoffer. Det forudsættes, at de nævnte påvirkninger er betydende, dvs. at de er af betydning for opfyldelsen af miljømål i overfladevandområderne. De påvirkninger, som der skal indsamles og opbevares oplysninger om, er navnlig: Påvirkning fra punktkilder Opgørelsen skal omfatte oplysninger om betydende forurening fra punktkilder fra byer, industri, landbrug og andre aktiviteter, navnlig med følgende stoffer: 1) Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet. 2) Organiske fosforforbindelser. 3) Organiske tinforbindelser. 4) Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet. 5) Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer. 6) Cyanider. 7) Metaller og metalforbindelser. 8) Arsen og arsenforbindelser. 9) Biocider og plantebeskyttelsesmidler. 10) Opslæmmede stoffer. 11) Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater). 12) Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.). Opgørelsen baseres bl.a. på oplysninger indsamlet i forbindelse med: 1) Tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66. 2) Udarbejdelsen af oversigter i medfør af § 58 i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 6, stk. 3. 4) Forureningskortlægningen efter jordforureningslovens bestemmelser, jf. §§ 3, 4 og 5 i lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med senere ændringer. Endvidere baseres opgørelsen på oplysninger indberettet om: 1) Drikkevandets kvalitet efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2) Badevandets kvalitet efter i bekendtgørelse om badevand og badestrande. Påvirkning fra diffuse kilder Opgørelsen skal omfatte oplysninger om betydende forurening fra diffuse kilder fra byer, industri, landbrug og andre aktiviteter, navnlig med følgende stoffer: 1) Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet. 2) Organiske fosforforbindelser. 3) Organiske tinforbindelser. 4) Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet. 5) Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer. 6) Cyanider. 7) Metaller og metalforbindelser. 8) Arsen og arsenforbindelser. 9) Biocider og plantebeskyttelsesmidler. 10) Opslæmmede stoffer. 11) Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater). 12) Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.). Opgørelsen baseres bl.a. på oplysninger indsamlet i forbindelse med: 1) Kortlægningen af vandressourcerne, jf. §§ 8 – 9 og vandforsyningslovens § 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med senere ændringer. 2) Indsatsplanlægningen efter bekendtgørelse om indsatsplaner. 3) Planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a. Endvidere baseres opgørelsen på oplysninger om: 1) Drikkevandets kvalitet indberettet efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2) Badevandets kvalitet indberettet efter reglerne i bekendtgørelse om badevand og badestrande. Andre påvirkninger Opgørelsen skal omfatte følgende oplysninger: 1) Indvindinger af vand. Oplysningerne skal omfatte betydende indvinding af vand til byer, industri, landbrug og anden anvendelse, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene. Oplysningerne indberettes efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2) Virkninger af regulering af vandføring. Oplysningerne skal omfatte virkningerne af betydende regulering af vandføring. Betydende regulering af vandføring vil bl.a. være vandindvinding, vandoverførsel og omledning o.l. og vil omfatte både grundvand og overfladevand. Virkningerne vil være ændringer i strømningskarakteristika og vandbalance. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a. 3) Morfologiske forandringer af vandområder. Oplysningerne skal omfatte betydende morfologiske (dvs. fysiske) forandringer af vandområder. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a. 4) Andre menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand. Oplysningerne skal omfatte andre betydende menneskelige påvirkninger af overfladevandets tilstand, herunder påvirkninger, som er resultat af tidligere aktiviteter, f.eks. forurening fra søsedimenter med store fosforpuljer og fjordsedimenter med højt tungmetalindhold, okkerfrigivelse efter dræning og grundvandssænkning m.m. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a. 5) Arealanvendelsesmønstre. Oplysningerne skal omfatte arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste arealer for byer, industri og landbrug, og hvor det er relevant også fiskeri og skovbrug. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 11 a.«

Bilag 3

Bilag 3 »Bilag 3 Indsamling og opbevaring af oplysninger om påvirkninger, jf. § 7 For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med § 5, stk. 3, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst: 1) Vandindvindinger: a) Placering af vandindvindinger som indvinder over 3650 m3 /år, eller som forsyner mindst 50 personer, b) den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder, – den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten. 2) Udledninger af vand til grundvandsforekomsten: a) beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte, b) udledningens omfang disse steder, c) den kemiske sammensætning af udledningen til grundvandsforekomsten. 3) Arealanvendelse: a) arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.«

Bilag 4

Bilag 4 »Bilag 4 Yderligere karakterisering af grundvand Efter den første karakterisering foretager Naturstyrelsen en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om: 1) grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type 2) grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype 3) karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber 4) lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet 5) en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, 6) skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer, og 7) tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt 8) karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de fastlægger de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster.«

Versioner

1. 2011-01-22 · til 2014-12-17