Bekendtgørelse om gebyrer i 2011 for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/490@2011-05-26/da
Bekendtgørelse om gebyrer i 2011 for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre
I medfør af § 51, stk. 1, i lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser fastsættes:
Gebyrer
§ 1.
Stk. 1. For prøver, for udstedelse af genpart af certifikat og for udstedelse af kaldesignal i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten betales til IT- og Telestyrelsen et gebyr med nedenstående beløb: 1) Amatørradioprøve: 493 kr. pr. prøve. 2) Genpart af certifikat: 84 kr. pr. genpart. 3) Udstedelse af kaldesignal: 345 kr.
§ 2.
Stk. 1. For radioprøver til opnåelse af SRC-certifikat (Short Range Certificate) til betjening af maritime VHF-radioanlæg, for udstedelse af genpart af certifikat og for udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer i maritime radiotjenester betales til Søfartsstyrelsen et gebyr med nedenstående beløb: 1) SRC-certifikat: 517 kr. pr. prøve. 2) Genpart af certifikat: 84 kr. pr. genpart. 3) Udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer: 739 kr.
§ 3.
Stk. 1. For udstedelse af kaldesignal eller identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dansk indregistrerede luftfartøjer eller på jordstationer betales til Trafikstyrelsen et gebyr med følgende beløb: 345 kr.
Stk. 2. For udstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i ultralette flyvemaskiner betales til Dansk Ultralet Flyverunion et gebyr med følgende beløb: 345 kr.
Stk. 3. For udstedelse af identifikationsnummer til brugere af radiofrekvenser i luftfartsradiotjenester i dragefly (hangglidere), herunder motoriserede dragefly, og glideskærme (paraglidere) betales til Dansk Hanggliding & Paragliding Union et gebyr med følgende beløb: 345 kr.
Stk. 4. Udebliver betaling af gebyrer efter stk. 1-3 efter sidste rettidige indbetalingsdag, kan opkræves et ekspeditionsgebyr for hver erindringsskrivelse med følgende beløb: 100 kr.
Ikrafttræden
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2011.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1573 af 10. december 2010 om depositum ved fremlysning af radiofrekvenser og om IT- og Telestyrelsens gebyrer i 2011 ophæves.