Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger\n(Ændring af kategoribetegnelser, ordineringsperiode for tilvalgsmodul 2 m.v.)

OphævetVersion 2011-06-07fra 2011-06-07 til 2013-05-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/570@2011-06-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2
  2. Bilag 1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger (Ændring af kategoribetegnelser, ordineringsperiode for tilvalgsmodul 2 m.v.)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 786 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1031 af 27. august 2010 og bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk.1, nr. 6, affattes således: 6) »Skærpet rådgivning«: Den kategori, hvori en besætning placeres efter vedkendelse af bøde eller endelig dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr. Placering i kategorien Skærpet rådgivning gælder fra den dato, hvor Fødevarestyrelsen modtager underretning om vedtagelse af bøde eller endelig dom.

2. § 2, stk. 1, nr. 7, affattes således: 7) »Ekstra rådgivning«: Den kategori, hvori en besætning placeres efter et år i kategorien Skærpet rådgivning og uden vedkendelse af yderligere bøde eller endelig dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr.

3. § 2, stk. 1, nr. 8, affattes således: 8) »Almindelig rådgivning«: Den kategori, hvori en besætning placeres efter et år i kategorien Ekstra rådgivning og uden vedkendelse af bøde eller endelig dom for overtrædelse af regler vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr.

4. I § 2, stk. 1, nr. 12, indsættes efter »naturvidenskabelig«: »eller landbrugsfaglig«.

5. I § 2, stk. 1, nr. 13, § 14, stk. 1, § 26, § 46, stk. 1 og 2, og § 51, stk. 1, ændres »GLP« til: »Almindelig rådgivning«.

6. Overskriften før § 12 affattes således: Placering af besætninger i rådgivningskategorier

7. I § 12 ændres »TLP« til: »Ekstra rådgivning«.

8. I § 13, stk. 2, ændres »MGLP« til: »Skærpet rådgivning«.

9. I § 24 ændres »MGLP, TLP og GLP« til: »Skærpet rådgivning, Ekstra rådgivning og Almindelig rådgivning«.

10. I § 45, stk. 1 og 2, og § 50, stk. 1, ændres »MGLP og TLP« til: »Skærpet rådgivning og Ekstra rådgivning.«

11. § 48, stk. 2, affattes således: Stk. 2. For besætninger, som kun består af slagtedyr (ungkvæg), i kategorierne Skærpet rådgivning og Ekstra rådgivning, jf. § 45, stk. 2, skal dyrlægen mindst udarbejde en rapport hver 4. måned. For besætninger, som kun består af slagtedyr (ungkvæg), i kategori Almindelig rådgivning, jf. § 46, stk. 2, skal dyrlægen mindst udarbejde en rapport hver 6. måned.

12. I § 49, stk. 1, nr. 1, ændres »MGLP og TLP, i kategori GLP« til: »Skærpet rådgivning og Ekstra rådgivning, i kategori Almindelig rådgivning«.

13. I § 54, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »35 dage«: », jf. dog stk. 2,«.

14. I § 54 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Dyrlægen kan ordinere receptpligtige lægemidler til den besætningsansvarliges behandling af besætningsdiagnoser til anvendelse i indtil 9 måneder, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Den besætningsansvarlige har meddelt besætningsdyrlægen og Videncenter for Landbrug, Kvæg, at anvendelse af lægemidler ønskes registreret i Dyreregistrering. 2) Besætningsdyrlægen har indberettet til www.vetreg.dk, at den besætningsansvarlige foretager elektronisk indberetning om anvendelse af lægemidler til Dyreregistering. 3) Besætningsdyrlægen foretager indberetning til Dyreregistrering om udleverede og ordinerede lægemidler inden 2 dage. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

15. I § 54, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr. 1«: »og stk. 2,«.

16. Bilag 1, Aftaletype, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. juni 2011.

Bilag 1

Bilag 1 » Aftaletype (afkrydses) _ Tværfaglig sundhedsrådgivning _ Sundhedsrådgivning med staldskole _ Tilvalgsmodul 1 _ Kun slagtedyr (ungkvæg) på ovenstående CHR-nr. _ Tilvalgsmodul 2 (ordineringsperiode 35 dage) _ Tilvalgsmodul 2, lægemiddelanvendelse registreres i Dyreregistrering (ordineringsperiode 9 måneder)«

Versioner

  1. 2011-06-07 · til 2013-05-30