Gelex

Bekendtgørelse om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2012

GældendeVersion 2011-07-01
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/805@2011-07-01/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet
    1. § 1.
    2. § 2.
  3. Fordeling på regioner
    1. § 3.
  4. Afrunding
    1. § 4.
  5. Ikrafttræden
    1. § 5.
  6. Bilag 1
  7. Bilag 2

Bekendtgørelse om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2012

I medfør af §§ 13, 14 og 14 a i lov om regionernes finansiering jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 25. juni 2010 med de ændringer der følger af lov nr. 608 af 14. juni 2011, fastsættes:

Øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet

§ 1.

Stk. 1. Den øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. § 14 a., stk. 2, i lov om regionernes finansiering, er for året 2012 opgjort på grundlag af aktiviteten i regionerne i 2010, og er samlet opgjort til 18.964.389 tusinde kr., jf. stk. 2- 5. Den øvre grænse efter 1. pkt. udgør: 1) Region Nordjylland: 1.812.655 tusinde kr. 2) Region Midtjylland: 4.063.308 tusinde kr. 3) Region Syddanmark: 4.187.800 tusinde kr. 4) Region Hovedstaden: 6.046.548 tusinde kr. 5) Region Sjælland: 2.854.078 tusinde kr.

Stk. 2. Værdien af regionernes aktivitet efter § 2, stk. 1, opgøres på baggrund af takster (DRG- og DAGS-takster for 2011 samt sengedagstakster m.v.) i henhold til reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets takstvejledning for ydelsesåret under hensyntagen til modellen for den kommunale medfinansiering, jf. bilag 1. Værdien efter 1. pkt. er pris- og lønreguleret 2,0 pct.

Stk. 3. Værdien af regionernes aktivitet efter § 2, stk. 2, opgøres på baggrund af honorarer på behandlingstidspunktet under hensyntagen til modellen for den kommunale medfinansiering, jf. bilag 1. Værdien efter 1. pkt. er pris- og lønreguleret med hhv. 0,8 pct. og 2,0 pct.

Stk. 4. Værdien af regionernes forbrug efter § 1, stk. 2 og 3 er tillagt gennemslaget på den kommunale medfinansiering af de økonomiske forudsætninger for den regionale økonomi for hhv. 2011 og 2012 på i alt 419.717 tusinde kr.

Stk. 5. Værdien af regionernes forbrug efter stk. 3 og 4 er tillagt korrektion der følger af DUT princippet og er fastlagt til at udgøre 25.135 tusinde kr.

§ 2.

Stk. 1. Den øvre grænse er fastsat på baggrund af aktiviteten i sundhedsvæsenet i 2010 opgjort på grundlag af indberetninger til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister.

Stk. 2. Aktiviteten leveret af praktiserende sundhedspersoner, der indberettes til Sundhedsstyrelsens register for ydelser i den primære sundhedssektor, der er dokumenteret gennem dette register.

Fordeling på regioner

§ 3.

Stk. 1. Den øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. § 1, er for året 2012 fordelt mellem regionerne på baggrund af opgørelserne, der følger af § 1, stk. 2-3, jf. bilag 2.

Afrunding

§ 4.

Stk. 1. Den øvre grænse opgøres i hele 1.000 kr.

Ikrafttræden

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning for beregning af tilskud og bidrag fra og med tilskudsåret 2012.

Bilag 1

Bilag 1 Model for den kommunale medfinansiering Nye satser (11-pl) Somatik - stationær 34 pct. DRG, dog max 13.750 kr./indlæggelse - ambulant 34 pct. DAGS, dog max 1.357 kr./besøg, max gråzone 13.750 kr. -genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningstakst Psykiatri - stationær 60 pct. af sengedagstakst, max 7.954 kr./indlæggelse - ambulant 30 pct. af besøgstakst Praksissektoren -speciallæger 34 pct. af honorarer, max 1.357 kr./ydelse -almen læge 10 pct. af honorarer på grundydelse - fysioterapi, tandlæger, fodterapi, psykolog, kiropraktor 10 pct. af honorarer

Bilag 2

Bilag 2 Regionsfordeling Region Kr. - Nordjylland 1.734.487.967 - Midtjylland 3.888.086.555 - Syddanmark 4.007.209.428 - Hovedstaden 5.785.802.748 - Sjælland 2.731.002.190

Versioner

  1. 2011-07-01