Gelex

Bekendtgørelse om uhævede feriepenge

OphævetVersion 2011-08-30fra 2011-08-30 til 2013-09-12
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/931@2011-08-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Fordelingen af uhævede feriepenge
    1. § 1.
  3. Indbetaling af statskassens andel
    1. § 2.
  4. Udbetaling af statskassens andel
    1. § 3.
  5. Ikrafttræden
    1. § 4.

Bekendtgørelse om uhævede feriepenge

I medfør af § 42 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011, fastsættes:

Fordelingen af uhævede feriepenge

§ 1.

Stk. 1. Af de uhævede feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1, som vedrører optjeningsårene 2009, 2010 og 2011, tilfalder 34 pct. statskassen og 66 pct. Arbejdsmarkedets Feriefond. Såfremt der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 2, til at anvende uhævede feriepenge til andet formål, tilfalder de 66 pct. dette andet formål (i praksis en privat feriefond) i stedet for Arbejdsmarkedets Feriefond.

Indbetaling af statskassens andel

§ 2.

Stk. 1. Uhævede feriepenge indbetales som hidtil i sin helhed af FerieKonto eller af de pågældende arbejdsgivere til Arbejdsmarkedets Feriefond eller for de uhævede feriepenges vedkommende til en privat feriefond, hvis der er givet tilladelse efter lovens § 36, stk. 2. Inden den 10. i den måned, der følger efter indbetalingstidspunktet, påhviler det modtageren af beløbet at indbetale statskassens andel på 34 pct. til Pensionsstyrelsens bankkonto i Danske Bank registreringsnummer 0216 kontonummer 4069160565 vedrørende uhævede feriepenge m.v. og at indsende dokumentation for det indbetalte beløb til Pensionsstyrelsen, Økonomisektionen, Njalsgade 72, 2300 København S.

Udbetaling af statskassens andel

§ 3.

Stk. 1. Såfremt der sker udbetaling af beløb i medfør af lovens § 44, stk. 7, kan den, der har udbetalt beløbet, få 34 pct. heraf refunderet enten ved skriftlig henvendelse til Pensionsstyrelsen eller ved modregning i indbetalinger efter § 2. Såfremt der foretages modregning, skal der særskilt fremsendes dokumentation herfor til Pensionsstyrelsen.

Ikrafttræden

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. oktober 2011.

Versioner

  1. 2011-08-30, til 2013-09-12