Bekendtgørelse om udbetaling af EU-tilskud til rutineovervågning for aviær influenza i 2008 og 2009
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2011/987@2011-10-13/da
Bekendtgørelse om udbetaling af EU-tilskud til rutineovervågning for aviær influenza i 2008 og 2009
I medfør af § 67 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse vedrører udbetaling i 2011 af EU-tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med rutineovervågning for aviær influenza i 2008 og 2009.
§ 2.
Stk. 1. Gennem Det Danske Fjerkræraad udbetales EU-tilskud til ejere af besætninger med fjerkræ eller opdrættet fjervildt eller ansvarlige for sådanne besætninger, som har afholdt udgifter til laboratorieundersøgelser i forbindelse med rutineovervågning for aviær influenza, jf. §§ 3-4.
§ 3.
Stk. 1. For prøver udtaget i 2008 udgør tilskuddet 12,41 kr. pr. HI-test. Udbetalingen beregnes på grundlag af det antal prøver, der pr. 5. oktober 2011 var registreret vedrørende 2008 i fjerkrædatabasen hos Det Danske Fjerkræraad.
§ 4.
Stk. 1. For prøver udtaget i 2009 udgør tilskuddet 12,47 kr. pr. HI-test. Udbetalingen beregnes på grundlag af det antal prøver, der pr. 5. oktober 2011 var registreret vedrørende 2009 i fjerkrædatabasen hos Det Danske Fjerkræraad.
§ 5.
Stk. 1. Det er en betingelse for retten til tilskud, at ejeren eller den ansvarlige senest den 1. maj 2011 havde indberettet CVR- eller CPR-nummer og bankoplysninger til Det Danske Fjerkræraad.
§ 6.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. oktober 2011.