Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

OphævetVersion 2012-11-08fra 2012-11-08 til 2015-05-27
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/1037@2012-11-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 53 af 25. januar 2012 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 302 af 29. marts 2012 og bekendtgørelse nr. 499 af 29. maj 2012, foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således: Stk. 2. A-kassen skal informere medlemmet om digitale pligter på Jobnet og om, hvilke konsekvenser det har for retten til dagpenge, hvis medlemmet ikke overholder pligterne på Jobnet, herunder frister. A-kassen skal herunder vejlede om pligten til at 1) gå på Jobnet mindst hver 7. dag som led i jobsøgningen og for at bekræfte arbejdssøgningen, 2) gøre sig bekendt med tilbud mv. på Jobnet, og 3) raskmelde sig på Jobnet, når medlemmet er blevet rask efter at have været sygemeldt i en periode.

2. § 6 affattes således: § 6. En a-kasse skal hvert år senest ved udgangen af 1. kvartal 1) ved brev eller i medlemsblade fremsende oplysninger om a-kassernes administrationsbidrag og om mulighederne for valg af a-kasse, eller 2) på anden måde skriftligt, klart og tydeligt informere om, at en oversigt over a-kassernes administrationsbidrag og optagelsesområde kan findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk .

3. I § 29 ændres »Pensionsstyrelsen« til: »Arbejdsmarkedsstyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. november 2012.

Stk. 2. A-kassen skal snarest muligt og senest den 1. december 2012 informere medlemmer, som har haft første ledighedsdag før 12. november 2012, og som fortsat er ledige, om, at hvis de bliver sygemeldte efter den 12. november 2012, har de pligt til at raskmelde sig på Jobnet, når de igen bliver raske.

Versioner

  1. 2012-11-08 · til 2015-05-27