Gelex

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med skovfrø og -planter m.m.

OphævetVersion 2012-12-15fra 2012-12-15 til 2020-05-29
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2012/1192@2012-12-15/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  2. Bilag 1

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med skovfrø og -planter m.m.

I medfør af § 1, stk. 3, nr. 9, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelse om skovfrø og -planter, skal betale gebyrer som fastsat i bilag 1 til dækning af NaturErhvervstyrelsens udgifter til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse.

§ 2.

Stk. 1. Uanset bestemmelserne i § 1 skal en virksomhed der har betalt registreringsgebyr, og som omregistreres i forbindelse med ejerskifte, ikke betale nyt registreringsgebyr.

§ 3.

Stk. 1. Virksomheder, der kun er registreret en del af året, kan ikke kræve tilbagebetaling eller afkortning af det årlige registreringsgebyr.

§ 4.

Stk. 1. Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et rykkegebyr på 100 kr.

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1224 af 13. december 2011 om betaling for kontrol med skovfrø og -planter m.m. ophæves.

Bilag 1

Bilag 1 Gebyrer Kr. 1. Registreringsgebyr pr. år: 5.912 Gebyret dækker bidrag til NaturErhvervstyrelsens nødvendige basisapparat for kontrolordningen for skovfrø og -planter. 2. Gebyr for godkendte frøavlsbevoksninger/-plantager nævnt i kåringsfortegnelsen, pr. kåringsenhed/pr. år: 416 3. Gebyr for udstedelse af stamcertifikater, pr. certifikat: 2.513 Gebyret omfatter kontrol med indsamling af formeringsmateriale, kontrol af indført formeringsmateriale og udstedelse af stamcertifikat. 4. Gebyr for udstedelse af oprindelsesbevis i forbindelse med udførsel, pr. bevis: 248 5. Kåring 5a Gebyr for besigtigelse af frøavlsbevoksning/-plantage, pr. anmeldt enhed med henblik på evt. kåring og udstedelse af kåringsdeklaration, pr. enhed: 5.149 5b Gebyr for ændring af kåringsdeklaration, pr. anmodning: 1.398 Gebyret omfatter vurdering og administrativ behandling af ønsker til deklarationsændringer, samt evt. udstedelse af ændringsdeklaration.

Versioner

  1. 2012-12-15 · til 2020-05-29